DM: forsinket KU-flytning skader dansk forskning

Del artikel:

Medarbejderne ved Niels Bohr Instituttet er frustrerede over den forsinkede flytning af Niels Bohr Bygningen, som Politiken skriver om lørdag. Det har konsekvenser for forskningen, advarer Dansk Magisterforenings tillidsrepræsentant Bjarne Andresen.

- Det er voldsomt frustrerende for os som medarbejdere. De mange udskydelser af flytningen betyder, at vi ikke kan planlægge vores arbejde herunder ikke mindst vores forskning. Laboratorieflytninger er komplicerede, fordi det tager et halvt til et helt år, fra man slukker, til udstyret er oppe at køre igen, siger Bjarne Andresen, der repræsenterer ca. 250 fysikere, matematikere mv. på Niels Bohr Instituttet.

Bjarne Andresen er bekymret for konsekvenserne ved forsinkelsen.

- Det stiller os dårligere i den internationale konkurrence om nye forskningsresultater og i et dårligere lys hos de fonde, der har bevilliget penge til forskningen, udtaler DM-tillidsrepræsentanten.

DM-formand: Brug for stabilitet
Dansk Magisterforenings formand Camilla Gregersen ser frem til en løsning, der kan bringe stabiliteten tilbage til forskningsmiljøerne på instituttet:

- Det er en meget ærgerlig usikkerhed for forskerne og hele KU, når der pludselig kommer en uventet ekstraregning i milliardklassen. Jeg håber, der kommer en hurtig afklaring på det videre forløb, for lige nu bliver der sat spørgsmålstegn ved, om forskningsmiljøerne overhovedet kan flytte ind den nye bygning. Og det er brandærgerligt. Stabile og gode forskningsmiljøer har også betydning for international rekruttering.

Læs mere om den forsinkede flytning af Niels Bohr Insituttet i Politiken:
Prestigebyggeri til Københavns Universitet overskrider budget med 1 milliard

Seneste nyheder

Alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje

}