Som medlem af DM får du 20 % rabat på billetter til alle forestillinger hos Mungo Park.
Mungo Park er teatret på evig opdagelsesrejse, med forestillinger, der retter sig mod et bredt publikum. Med flere Reumertpriser i ryggen er teatret kendt for innovative iscenesættelser og ny dramatik.
Vi er kendetegnet ved et helt særligt vovemod og nysgerrighed, et skvæt naivisme, ren galskab, fuldstændig blind tiltro til egne evner og en pure fornægtelse af at kunne fare vild.
Medlemsrabat
Som medlem af DM får du 20% rabat på billetter til forestillinger i Mungo Park.
Få teateroplevelser hele året
Har du købt en billet til en forestilling og fået smag for mere? Så kan du opgradere til et årskort! Prisen på din billet bliver fratrukket årskortets pris, hvis du vælger at købe det senest 7 dage efter din forestilling. Kontakt Mungo Park på billet@mungopark.dk for at høre mere.
Login nedenfor, for at benytte din DM-rabat og læs mere hos Mungo Park.
Medlemsverificering
Vær opmærksom på, at du kan blive bedt om at fremvise dit medlemsnummer i DM, når du møder i teatret. Du finder dit medlemsnummer i din velkomstmail eller på MitDM under Profil og medlemskab - Mit kontingent.
Dyk ned i programmet for 2026
Nedenfor har vi samlet et udpluk af de aktuelle og kommende forestillinger fra sæsonens program, men du kan købe billet med rabat til alle forestillinger i kalenderen.

Guldkalven
Periode: 13. februar - 10. december.
GULDKALVEN er et kærlighedsdrama, men også en moderne historie, hvor Novo Nordisk rimer på 3.000 mia. kr. i markedsværdi, 70.000 medarbejdere og en accelererende medicinalindustri, som dog let kan komme i modvind.

Sukker
Periode: 5. marts - 25. marts.
Efter det anmelderroste gennembrud TATOVERING er Anna Malzer tilbage med SUKKER. SUKKER er en kraftfuld fortælling om et helt særligt venskab, der udspiller sig i et åh så blåt og hvidt caribisk paradis.

Kvinde kend din krop
Periode: 17. marts - 27. maj.
Mungo-klassikeren over dem alle. Gennem mere end 15 år har denne forestilling samlet helt op til fire generationer på samme tid og spiller stort set for udsolgte sale. KVINDE KEND DIN KROP udspiller sig som en collage vævet sammen af tanker, følelser og erfaringer fra virkelighedens kvindeliv. Tilsat humor går det over kvinderoller, orgasme og overgangsalder til plastikkirurgi og stress.

De hovedløse
Periode: 11. april - 18. april.
Marie-Antoinette og en broke fransk forstadsfamilie møder hinanden i en humoristisk, legende og moderne doku-fiktion, der kommer helt tæt på den eksplosive folkevrede, der siger: “Fuck demokratiet!”.

At lære at dø
Periode: 25. april - 9. maj.
Den kontroversielle instruktør Viktor Tjerneld, der stod bag succesen SPEJLMANDEN, har skrevet AT LÆRE AT DØ som inspiration til alle de kommunalt og statslige ansatte (og deres pårørende) som har mistet modet.
Adresse
Mungo Park
Fritz Hansens Vej 23
3450 Allerød
Sådan opnår du rabat som medlem af DM
Er du ikke medlem?
Som medlem af DM får du adgang til alle DM's kontante medlemsfordele og en lang række faglige fordele.