Som DM-medlem får du gratis adgang til Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, samt rabatter til museets faciliteter.
Vil du sikre dig billet på forhånd?
Undgå at gå forgæves. Book din billet på forhånd - også med gratis adgang. Så er du sikret en plads på den ønskede dag og tidspunkt. Køber du en billet på forhånd, så husk at medbringe dokumentation* på dit medlemskab.
DET KAN DU OPLEVE
For børn: Vinterferie på Arbejdermuseet: Friheden flyver
Mandag 9. februar – søndag 22. februar, kl. 10:00-17:00
Hvad er frihed for jer? Og hvad er frihed for Leif Sylvester? Det skal vi undersøge i vinterferien, hvor hele familien er inviteret med på jagt efter venskaber, fugle og hverdagshelte.

Udstilling: Leif Sylvester - Friheden flyver
Frem til 2. august 2026
I fem årtier har Leif Sylvester vist sin sociale indignation og sin kærlighed til det frie liv gennem malerier, skulpturer, film, lyrik, musik og gadegøgl. På Arbejdermuseet præsenteres hele multikunstnerens livsværk: Fra de tidlige collager af tagpap over gadecirkus og det store folkelige gennembrud til en række helt nye malerier og finurlige skulpturer.

Bliv nørkler på Arbejdermuseet
Torsdag i lige uger fra torsdag 22. januar t.o.m. torsdag 10. december 2026.
Kan du lide at strikke, hækle eller sy? Eller vil du bare gerne lære det? Røde Kors’ Nørklergruppe på Arbejdermuseet bringer generationer sammen om nørklearbejde. Her mødes vi for at dele viden og glæde, mens vi skaber noget konkret til gavn for sårbare og udsatte. Og så er det endda både smart og meditativt at lave håndarbejde!
Du er velkommen i fællesskab uanset dine færdigheder. Det er gratis at deltage – du skal blot tilmelde dig her og medbringe dig selv og dine kreative hænder, så står vi for materialer og godt samvær!.
Vi er arbejderne
Permanent udstilling.
Oplev den permanente udstilling, der fortæller historien om fællesskab, sult og at kæmpe for retfærdighed.
Udstillingen fortæller om de stærke frontfigurer i bevægelsen om nederlag og sejre – blandt de allerstørste, 8-timersarbejdsdagen, der pludselig gav arbejderne fritid. Velfærdsstaten voksede frem og en ny kultur blomstrede i det danske samfund.
Ny udstilling: Alting begynder med en sang – Arbejdersangbogen 100 år
Åbner fredag 5. juni 2026, kl. 10:00
Til sommer åbner Arbejdermuseet en udstilling, som hylder den røde sangbog og den sangkultur, der har været med til at forme den danske arbejderbevægelse.
Sådan opnår du rabat som medlem af DM
Du (+ en gæst) får gratis adgang til museet ved at fremvise dit dokumentation* på dit medlemskab i indgangen. Log ind på Mit DM via knappen nedenfor og find dit medlemskort.
*dokumentation kan være en e-mail, medlemskort, kontingentbetaling, kontoudtog, nyhedsbrev eller lignende.
Arbejdermuseet for DM-medlemmer
Gratis adgang for 1+1
Medlemmer kan selv vælge, hvem der skal med på Arbejdermuseet. Det kan være ægtefællen, kæresten, sådan som ordningen hidtil har givet mulighed for. Men det kan også være en god ven eller en kollega. Husk, at børn under 18 år altid har gratis adgang til museet. For at komme gratis ind skal du vise dit DM-medlemskort (fysisk eller digitalt).
10 % rabat i museumsbutikken
Køb gammeldags legetøj, valgplakater, slik og bøger med rabat.
10 % rabat i kaffebaren
Nyd en kop kaffe, et stykke kiksekage eller en Stjernepilsner i den stemningsfulde kaffebar fra 1950’erne.
Adresse
Arbejdermuseet, Rømersgade 22 i København.
Er du ikke medlem?
Som medlem af DM får du adgang til alle DM's kontante medlemsfordele og en lang række faglige fordele.
