Spring menu over

Armenien før valget - et land ved en skillevej

Armenien

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 19. maj 2026 18:00 - 20:00
Sted Online
Tilmeldingsfrist 18. maj 2026 - kl. 08:00
Medlemspris Gratis
Pris for andre Gratis

Foredrag og samtale om det armenske parlamentsvalg

Den 7. juni 2026 går vælgerne i Armenien til parlamentsvalg i et politisk klima præget af usikkerhed, polarisering og store geopolitiske spørgsmål. Valget bliver det første ordinære parlamentsvalg siden 2017 og finder sted efter flere år med krig, territoriale tab, sikkerhedskrise og markante politiske omvæltninger.

Siden Nikol Pasjinjan kom til magten efter fløjlsrevolutionen i 2018, har Armenien bevæget sig mellem reformløfter og tilbagevendende kriser. Nederlaget i krigen om Nagorno-Karabakh i 2020 og den endelige fordrivelse af den armenske befolkning fra området i 2023 har sat dybe spor i samfundet og ændret landets politiske landskab. Den politiske scene er præget af høj polarisering mellem regeringspartiet, oppositionen og aktører med rødder i tidligere magteliter. Samtidig forsøger nye politiske kræfter at udfordre de etablerede blokke og præge valgkampens retning. Valget handler også om Armeniens fremtidige kurs og balancen mellem det traditionelt tætte bånd til Rusland og en ny vending mod EU og vestlige partnere. Derfor bliver valget ikke kun et opgør om indenrigspolitik, men også om Armeniens placering i verden.

Denne aften ser vi nærmere på de vigtigste partier, de centrale konflikter og de temaer, der præger valgkampen: national sikkerhed, demokratiske reformer, økonomi, forholdet til nabolandene og spørgsmålet om fred eller fortsat ustabilitet.

Oplægget vil blandt andet berøre:

  • Den politiske situation op til valget
  • Regeringen og oppositionens vigtigste budskaber
  • Krigens og tabet af Nagorno-Karabakhs betydning for vælgerne
  • Armeniens forhold til Rusland, EU og nabolandene
  • Hvad valget kan betyde for demokrati og stabilitet i Sydkaukasus
  • Danske demokratindsatser i Armenien

Om oplægsholder

Simon Røn Dalsgaard er cand.mag. i Østeuropastudier fra Københavns Universitet og programleder for Dansk Kulturinstitut, hvor han har ansvaret for instituttets aktiviteter i Kaukasusregionen. Han har fulgt udviklingen i Armenien gennem flere år og fungeret som assessor på armenske ansøgninger til Den Ny Demokratifond (NDF).

Arrangementet henvender sig til medlemmer med interesse for Østeuropa, historie, litteratur, miljø og politik.

Fysisk deltagelse

Ønsker du at deltage Fysisk, kan du tilmelde dig her 

Arrangør

Netværket DM Østeuropa

Afbud

Bliver du forhindret i at deltage, vil vi gerne have dit afbud så hurtigt som muligt, og senest dagen før arrangementet. Dette er af hensyn til planlægning og så en anden kan få glæde af din plads.

Du kan melde afbud på Mit DM

Information om online arrangement

Arrangementet foregår online via Zoom. Du får tilsendt link og adgangskode på den mail, du har registreret hos DM.

Læs om DM’s brug af Zoom

Optagelse af webinar

Som udgangspunkt har DM valgt ikke at optage alle online arrangementer. Det skyldes flere og ofte forskellige ting – dels har oplægsholderen rettighederne til oplægget, dels skal DM efterleve persondataloven og sidst, men ikke mindst prioriterer vi den nære og fortrolige oplevelse på vores kurser og workshops, hvad enten det afholdes online eller fysisk.

Nogle gange får vi lov til at optage et arrangement, og så deles det efterfølgende med de tilmeldte til arrangementet på Mit DM i en kort periode. 

Del artikel:

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje