Spring menu over
Venteliste

Knud Rasmussens Hus i Hundested

col

Colourbox

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 8. juni 2026 11:00 - 12:30
Sted Annekset v/fyrmesterbolig Knud Rasmussensvej 9 3390 Hundested
Tilmeldingsfrist 1. juni 2026 - kl. 23:30
Medlemspris Gratis
Pris for andre Kun for medlemmer

DM Pensionist Øst inviterer indenfor i Knud Rasmussens Hus der i dag er indrettet som mindestue for Danmarks berømte polarforsker

Knud Rasmussen (1879-1933) var en af sin tids mest anerkendte polarforskere. Især hans 5. Thuleekspedition i årene 1921-24 bragte ham international berømmelse - en slæderejse tværs over arktisk Canada og Alaska for at afdække inuitbefolkningernes kultur og van-dringsveje.

Knud Rasmussens Hus ligger i et åbent kuperet landskab ikke langt fra Spodsbjerg Fyr med frit udsyn over Kattegat. Knud Rasmussen fik opført huset som et sommerhus til familien. Det stod færdigt i 1917, bygget i såkaldt 'engelsk cottage' stil. Men frem for sommerhus blev huset hurtigt til Knud Rasmussens arbejdssted. Det var her han arbejdede med at skri-ve bøger og rapporter fra sine ekspeditioner, planlægge foredrag og nye ekspeditioner. Hans enke donerede i 1939 huset med alt inventar til Torup Sogn, som senere blev til Hun-dested Kommune og siden en del af Halsnæs Kommune. Donationen indeholdt en be-stemmelse om, at huset skulle bevares som en mindestue for den afdøde Knud Rasmus-sen, og således fungerer det i dag som et museum, administrativt lagt under Industrimuse-et i Frederiksværk. Huset blev gennemrestaureret i 2012 og fremstår i dag som det så ud, da Knud Rasmussen selv boede der.

Besøget i Knud Rasmussens Hus indledes med et foredrag om Knud Rasmussens liv og arbejde og hans virke i forholdet mellem Grønland og Danmark. Det vil foregå i annekset til den nedlagte fyrmesterbolig, som museet anvender som foredragssal. Derefter besøger vi Knud Rasmussens Hus, hvor man frit kan bevæge sig rundt i stuerne og bese de mange genstande og sæsonens lille særudstilling om den grønlandske kvindes festdragt med den store perlekrave.

Der er utallige muligheder for at spise frokost på Hundested Havn, hvor der er et stort udvalg af udmærkede spisesteder. 

Tovholder: Hanne Veber.

Transport

Knud Rasmussens Hus ligger i Hundesteds nordvestlige udkant. Der er forbindelse med lokaltog fra Hillerød til Hundested Station, som ligger 20-25 minutters gang (1.4 km) fra huset.

 

Kommer man i egen bil, er der parkeringsplads ved Skansevej, hvor Knud Rasmussens Vej starter. Herfra er der ca. 5 minutters gang ad en grussti op til huset.

 

Svært gangbesværede og personer med rollator tillades undtagelses-vist at køre i bil op til huset.

 

Deltagere må være godt gående.

Afbud

Du bedes melde afbud på Mit DM senest to dage før arrangementets afholdelse, så en anden kan nå at få glæde af din plads.

Hvem kan deltage?

Dette arrangement er for dig, der er registreret som pensionist hos DM. Du kan tjekke og opdatere dine oplysninger på Mit DM.

Del artikel:

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje