Spring menu over

Den gode skriveproces – 5 oversete metoder til at styrke din skriveglæde

Hans Lind - foto: Mathias Løvgreen

Foto: Mathias Løvgreen

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 4. juni 2026 09:00 - 10:00
Sted Online
Tilmeldingsfrist 3. juni 2026 - kl. 13:00
Medlemspris Gratis
Pris for andre Kun for medlemmer

Drømmer du om større skriveglæde, færre frustrationer og en nogenlunde lykkelig tilværelse ved skrivebordet? Her er webinaret for dig, der ønsker at forbedre din skriveproces.

Hvis du for tiden bøvler med at finde skrivegnisten, er der håb forude. På dette webinar får du gode råd til at skabe en ikke bare bedre, men også behageligere skriveproces. Undervejs ser vi nærmere på de typiske årsager til, at skrivningen føles træls, og hvordan du undgår dem. Inklusiv: Litteraturhistoriske røverhistorier, sjove skriveøvelser og bitre erfaringer.

På webinaret lærer du blandt andet:

  • Hvorfor romantik er en fordel i parforholdet, men en kæmpe ulempe i skriveprocessen
  • Hvordan du finder en skrivestil, du kan være stolt af
  • Hvordan du slipper for at ende i selskab med Din Indre Kritiker
  • Hvorfor det er en god idé at skrive dårlige udkast.

… Og så får du ikke mindst svar på, om sure vingummier virkelig kan kurere en skriveblokade!

Webinaret er for alle, der skriver på fast basis. Professionelt, på studiet, som sidegesjæft eller livsprojekt.

Når du deltager i webinaret, får du en rabatkode, som giver dig 30% rabat på den vejledende pris på bogen ’Skriveprocessen - En overlevelsesguide’ hos Academic Books.

Webinaret bliver ikke optaget.

Hvem kan du møde?

Oplægsholder er Hans Lind, ph.d. i kreativ skrivning, praktiserende skrivetræner og forfatter til bogen ’Skriveprocessen - En overlevelsesguide’ (Samfundslitteratur, 2025).

Til daglig arbejder han som community builder på Syddansk Universitet, hvor han har ansvar for kompetenceudvikling og opbygning af praksisfællesskaber indenfor anvendelsen af kunstig intelligens. Når mørket falder på, skriver han dårlige udkast, som nogle gange bliver gode nok til at udgive. Skriveprocessen er hans første bog (men forhåbentlig ikke den sidste).

Vært ved webinaret er Niels Bergmann, arrangementskonsulent i DM.

Afbud

Bliver du forhindret i at deltage, vil vi gerne have dit afbud så hurtigt som muligt, og senest dagen før arrangementet. Dette er af hensyn til planlægning og så en anden kan få glæde af din plads.

Du kan melde afbud på Mit DM

Information om online arrangement

Arrangementet foregår online via Zoom. Du får tilsendt link og adgangskode på den mail, du har registreret hos DM.

Læs om DM’s brug af Zoom

Webinaret er arrangeret af DM i samarbejde med Samfundslitteratur.

Del artikel:

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje