Spring menu over

Effektmåling for kommunikatører, modul 3 af 3

Del artikel:

Tilpas processen til organisationen. Få styr på tidslinjen, fra de første tal til evalueringen

Vil du dokumentere værdien af jeres kommunikationsindsats og samtidig blive en endnu dygtigere kommunikatør? Effektmåling kan være en svær disciplin at mestre, men på dette mini-kursus i tre dele får du de konkrete metoder, der gør det muligt. Gennem lærerige eksempler og praktiske værktøjer lærer du, hvordan planlægning, måling og evaluering giver dig svaret på, hvordan din kommunikation bidrager til organisationens succes. 

På det første to kursusgange lærte du at tage effektmåling fra babyskridt til at måle forretningsmæssig værdi. Det tredje og sidste kursus fokuserer på, hvordan du kommer i gang. 

Alle resultater bliver altid mere relevante, når de sættes ind i en sammenhæng. Derfor er det faktisk vigtigere, at du begynder at måle nu – selv i en lille målestok – end at du venter, til alle forhold er ideelle. For jo før du starter, desto mere data har du over tid at evaluere ud fra. 

Vi kigger på vigtigheden af en grundig evaluering, og hvordan måling også er et værktøj til læring og forbedring. 

Udbytte

Du lærer: 

  • En simpel tommelfingerregel for, hvornår du bør måle, og hvornår du bør lade være.
  • Hvilke datakilder du kan opsøge til at måle din kommunikationsindsats.
  • Hvordan du undgår de allermest almindelige fejl og hovedpiner.
  • Hvordan analyse og evaluering fører til indsigter, som gør dig til en bedre kommunikatør.

Hvem kan du møde?

Jesper Andersen er kommunikationsrådgiver med over 20 års erfaring og speciale i effektmåling af kommunikation. Hans kunder tæller både virksomheder, NGO’er og offentlige myndigheder i ind- og udland.

Siden 2017 har han præsenteret og undervist i måling på konferencer i Nordamerika, Europa og Mellemøsten. Jesper er desuden fast underviser på MBA’en på Quadriga University i Berlin

Et webinar i 3 dele

Effektmåling er en svær disciplin. For at få det fulde udbytte af dette kursus, er det derfor nødvendigt, at du deltager i alle tre webinarer. Du finder link til de øvrige webinarer her Modul 1 og Modul 2

Webinaret bliver ikke optaget.

Afbud

Bliver du forhindret i at deltage, vil vi gerne have dit afbud så hurtigt som muligt, og senest dagen før arrangementet. Dette er af hensyn til planlægning og så en anden kan få glæde af din plads.

Du kan melde afbud på Mit DM

Information om webinar

Webinaret afholdes via det virtuelle møde- og undervisningsværktøj Zoom. Som deltager får du tilsendt et link og et password til webinaret via den mailadresse, du har oplyst til DM. Læs om DM’s brug af Zoom

Optagelse af webinar

Som udgangspunkt har DM valgt ikke at optage alle online arrangementer. Det skyldes flere og ofte forskellige ting – dels har oplægsholderen rettighederne til oplægget, dels skal DM efterleve persondataloven og sidst, men ikke mindst prioriterer vi den nære og fortrolige oplevelse på vores kurser og workshops, hvad enten det afholdes online eller fysisk.

Nogle gange får vi lov til at optage et arrangement, og så deles det efterfølgende med de tilmeldte til arrangementet på Mit DM i en kort periode. 

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 11. december 2024 09:00 - 10:00
Sted Online
Tilmeldingsfrist 10. december 2024 - kl. 09:00
Medlemspris Gratis
Pris for andre Kun for medlemmer

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje