Overenskomstforhandlingerne er i gang - vi forbereder alle scenarier

Del artikel:

DM DSL er i gang med overenskomstforhandlinger på det offentlige område Vi går til ok-forhandlingerne for at blive enige, men vi er nødt til at forberede os på konflikt.

DM DSL og arbejdsgiverne er i gang med at forhandle de kommende løn og arbejdsvilkår for Skov- og Landskabsingeniører, Urbane Landskabsingeniører, professionsbachelorer i jordbrugsvirksomhed, natur- og kulturformidling samt jordbrugsteknologer på det offentlige område.

Når forhandlingerne er afsluttet, og der er et resultat, skal det til afstemning blandt medlemmerne. Det er nemlig medlemmerne, der i sidste ende bestemmer, om resultatet er godt nok.

Resultatet af afstemningen er afgørende for, om der kommer til strejke eller lock-out. Skulle det ske, er det kun medlemmer af DM DSL, der vil modtage konfliktstøtte.

Overenskomsterne (OK24) hænger sammen

OK24-forligene er omfattet af sammenkædning, og alle medlemmer i det fælles forhandlingsfællesskab (FH) stemmer samlet. I praksis betyder det, at selvom en enkelt organisation stemmer ja til overenskomsten, kan det alligevel ende med et nej, hvis der på tværs af alle organisationerne er flere nej-stemmer end ja-stemmer.

DM DSL gør alt for at skaffe så gode resultater som muligt til medlemmerne, men skulle det ende med at det samlede afstemningsresultat bliver et nej, så er vi på vej i konflikt.

Er dine oplysninger opdateret

Det vigtigt, at vi også er forberedt på en situation, hvor vi ender i konflikt, så vi fra første dag er klar til både at rådgive dig og udbetale dig konfliktunderstøttelse. Derfor er vi i gang med at sikre, at alle medlemsoplysninger er opdaterede med den korrekte arbejdsplads. Det kan du hjælpe med til ved at logge ind på din profil, tjekke dine medlemsoplysninger og rette, hvis de ikke er korrekte. Det gør du her: MitDM - Login

Prik din kollega på skulderen

Har du en kollega, der ikke er medlem af DM DSL, kan du måske minde vedkommende om, at man fortsat kan nå at melde sig ind i DM DSL og blive sikret konfliktunderstøttelse under en eventuel konflikt. Det kan være en god anledning til at melde sig ind og blive en del af det fællesskab, der skaber den overenskomst I arbejder efter.

Man kan melde sig ind i DM DSL her: Meld dig ind i DM

Seneste nyheder

Alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje

}