Hvis du som akademiker ansættes i en offentlig administrativ generaliststilling, har du ret til et rådighedstillæg.
Hvis du ansættes i en stilling som fuldmægtig, har du krav på rådighedstillæg.
Ansættes du i en stilling i staten med en anden titel end fuldmægtig, så er det arbejdsopgaverne der afgør, hvorvidt du er omfattet af rådighedsforpligtelsen og derfor skal have rådighedstillæg.
Hvad er en administrativ generaliststilling?
Der må nødvendigvis foretages en vurdering af stillingens indhold. En generaliststilling skal ses som modsætning til en specialiststilling, som kun kan varetages af medarbejdere med en specifik uddannelsesmæssig baggrund. Derfor kan man som udgangspunkt sige, at når en administrativ stilling kan besættes af akademikere med forskellig uddannelsesbaggrund, må stillingen betragtes som en generaliststilling.
Herudover er det et krav at stillingen er administrativ. Det vil sige der i stillingen skal være en overvægt af administrative opgaver.
Stillingen kan fx indeholde:
- Betjening af udvalg og politikere
- Koordination og ledelse af projekter
- Udarbejdelse af oplæg og notater
- Udarbejdelse af strategier
- Udviklingsopgaver
- Analysearbejde
- Sagsbehandling
- Økonomiopgaver
- HR lignende opgaver
Ved tvivl om en stilling er en administrativ generaliststilling
Hvis det ikke er ligefrem at vurdere, hvorvidt en stilling er en generalist eller specialiststilling, vil DM være behjælpelige med en vurdering af den konkrete stilling. DM vil bla. lægge vægt på følgende kriterier:
- Hvad står der i stillingsopslaget
- Hvad står der i en eventuel funktionsbeskrivelse
- Er der tidligere givet rådighedstillæg i stillingen?
- Har stillingen tidligere været besat af en medarbejder med en anden uddannelsesbaggrund.
- Hvem arbejdes der sammen med i stillingen.
- Hvordan er vægtningen mellem administrative generalistopgaver og øvrige opgaver i stillingen.
- Hvordan ser det ud i ansættelser i tilsvarende stillinger på andre arbejdspladser.
Rådighedsforpligtelsen
Rådighedsforpligtelsen ligger i stillingen, så du kan ikke selv vælge, om du vil påtage dig den, og din arbejdsgiver kan heller ikke vælge rådighedstillæg fra med den begrundelse, at der ikke er behov for rådighedsforpligtelse.
Rådighedsforpligtelsen betyder, at du både er forpligtet til at stå til rådighed og at præstere en vis mængde merarbejde pr. kvartal.
Rådighedsforpligtelsen indebærer, at man som medarbejder kan pålægges at arbejde uden for almindelig arbejdstid, fx hvis der i en afgrænset periode er særligt travlt på arbejdspladsen. Som hovedregel kan man sige, at forpligtelsen dækker behovet for medarbejderens arbejdsindsats ved opgaver, som ikke er planlagte eller forudsete. Rådighedsforpligtelsen omfatter naturligvis kun den type arbejdsopgaver som du sædvanligvis udfører i stillingen.
Rådighedsforpligtelsen kan ikke konverteres til permanent ekstraarbejde eller en systematisk forlængelse af arbejdstiden. Din normale arbejdsuge er på 37 timer i gennemsnit, uanset om du får rådighedstillæg eller ej. Det er ikke overenskomstens hensigt at medarbejdere med rådighedstillæg skal lægge ekstra arbejdstimer hvert eneste kvartal.
Rådighedsforpligtelsen er ikke en hindring for, at man som medarbejder er opfattet af en lokal arbejdstidsaftale om fx flextid.
I staten er rådighedsforpligtelsen på indtil 20 timer i kvartalet (35 timer såfremt du er ansat på det gamle lønsystem).
Rådighedstillæg i staten pr. 1. april 2024
Pensionsbidraget er 12,5 procent.
Tillæg | Tillæg inkl. pensionsbidrag |
|||
pr. år | pr. md. | pr. år | pr. md. | |
1.-3. år | 45.070 | 3.755,84 | 50.704 | 4.225,32 |
4.-6. år | 51.456 | 4.288,00 | 57.888 | 4.824,00 |
7.-8. år | 59.561 | 4.963,44 | 67.006 | 5.583,87 |
9. år og flg. | 70.000 | 5.833,32 | 78.750 | 6.562,48 |
Får du ikke rådighedstillæg?
Hvis du sidder i en administrativ generaliststilling uden at få rådighedstillæg, skal du kontakte din tillidsrepræsentant eller DM, som vil vurdere om der til den konkrete stilling er et overenskomstmæssigt krav på rådighedstillæg.