Vi tilpasser-kultur

Er det med den største selvfølgelighed, at I hiver hinanden til side til en snak om, hvad der frustrerer og bekymrer jer i jeres arbejde? En sådan håndtering af pres er lige i den 'vi tilpasser'-kulturs ånd.

Har I hånden under hinanden?

I en ’vi tilpasser’ kultur håndterer i arbejdspres sammen. I har tendens til at indordne og tilpasse jer vilkårene i arbejdet, og dette gøres lettere ved hjælp af kollektive måder at håndtere presset på. Uanset om presset er udløst af travlhed eller stramme deadlines, af konflikter eller det, man kalder høje følelsesmæssige krav i arbejdet, så finder I støtte i hinanden.

I jeres arbejdskultur hersker formentlig en overbevisning om, at arbejdspres er et fælles anliggende og et fælles ansvar, som den enkelte ikke bør stå alene med. I udgør måske en sammentømret kollegagruppe, hvor I opmuntrer og beroliger hinanden, når nogen viser tegn på pres? Ligesom at I søger jeres kollegaers faglige og følelsesmæssige støtte, når et arbejdspres påvirker både enkelte medarbejdere eller alle i teamet? Måske bruger I humor til at lette den trykkede stemning og tage toppen af alvoren, når presset bliver ubehageligt stort?

Hos jer er der sikkert altid tid til en fælles dialog, og det føles formentlig også både trygt og sikkert at give udtryk for de svære følelser, der kan opstå, når arbejdslivet overvælder.

Hvad skal I være opmærksomme på?

Som 'vi tilpasser' finder I helst nogle at stå sammen med. I ser en styrke i fællesskabet, hvor omsorgsfuld kollegial opmærksomhed og fælles drøftelser ruster jer til at stå igennem perioder med pres.

Vær dog opmærksom på, om I ubevidst kommer til at tilpasse jer et arbejdspres, der ellers kalder på forandring; måske gør I hinanden en bjørnetjeneste ved i samtalerne at fastholde en kollektiv bevidsthed om pres uden at omsætte ord til handling. Actions speak louder than words, lyder et kendt ordsprog. Med andre ord: kan I gå sammen i stedet for at stå sammen?