Spring menu over

Spotter du, at din kollega også ser presset ud, når I mødes for at tanke op ved kaffemaskinen?

Hiver du vedkommende til side til en snak om, hvad der frustrerer og bekymrer? En sådan håndtering af pres er lige i den 'vi tilpasser's ånd.

Har I hånden under hinanden?

Som ’vi tilpasser’ tyr du først og fremmest til kollektive måder at håndtere arbejdspres på. Uanset, om presset er udløst af travlhed eller stramme deadlines, af konflikter eller det, man kalder høj følelsesmæssig belastning i arbejdet, så finder du støtte i fællesskabet.

Du er af den overbevisning, at arbejdspres er et fælles anliggende og et fælles ansvar, som den enkelte ikke bør stå alene med. Du er måske del af en kollegagruppe, hvor I opmuntrer og beroliger hinanden, når nogen viser tegn på pres? Ligesom at du søger dine kollegaers faglige og følelsesmæssige støtte? Måske bruger I humor til at lette stemningen og tage toppen af alvoren, når presset bliver ubehageligt stort?

Hvad du skal være opmærksom på?

Som 'vi tilpasser' finder du helst nogle at stå sammen med. Du ser en styrke i fællesskabet, hvor omsorgsfuld kollegial opmærksomhed og fælles drøftelser ruster dig til at stå igennem perioder med pres.

Vær dog opmærksom på, om I ubevidst kommer til at tilpasse jer et arbejdspres, der ellers kalder på forandring; måske gør I hinanden en bjørnetjeneste ved i samtalerne at fastholde en kollektiv bevidsthed om pres uden at omsætte ord til handling. Actions speak louder than words, lyder et kendt ordsprog.

Uanset hvordan du håndterer arbejdspres, er det vigtigt at huske på, at det ikke er et individuelt ansvar, men et kulturelt anliggende. Tag derfor testen sammen med dine kollegaer ved at klikke i boksen nedenfor.

DM: Arbejdspres og kollegaskab

Test jeres kultur

Som medlem af DM kan du få et unikt link, som du og dine kollegaer kan bruge.

DM: Arbejdspres og kollegaskab

Test din egen profil

Hvordan håndterer du selv pressede situationer og hvad skal du være opmærksom på?

DM: Arbejdspres og kollegaskab

Del på LinkedIn

Er du nysgerrig på hvordan dine venner og kollegaer håndterer arbejdspres? 

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje