Jeg forandrer-kultur

Og sætter I skiftevis kurs mod chefens kontor, når presset stiger? I en 'jeg forandrer'-kultur griber medarbejderne typisk til sådanne løsninger, når der er tryk på kedlerne og pres på arbejdslivet.

Handler I alene under pres?

I en ’jeg forandrer’-kultur håndterer medarbejderne typisk arbejdspres alene ved at kigge efter muligheder for forandring. Uanset om presset er udløst af travlhed og stramme deadlines, af konflikter eller det, man kalder høje følelsesmæssige krav i arbejdet, så handler I hver især. Hos jer er der formentlig ikke langt fra tanke til handling, når behovet for at udfordre de nuværende forhold på arbejdspladsen opstår.

Det betyder, at I i jeres kultur for håndtering af pres ofte tyr til strategier, som indbefatter, at I gør noget; I forsøger at problemløse og handle jer ud af presset. Måske henvender I jer proaktivt til jeres leder og kollegaer, når I forudser et højt niveau af pres, så I skærmes mod yderligere belastning? Eller tager egenhændigt initiativ til at drøfte løsninger og kompromiser, der vil mindske presset på dig som medarbejder? Måske er I tilmed gode til hver især at give udtryk for jeres utilfredshed med de vilkår i arbejdet, der presser jer?

Hvad skal I være opmærksomme på?

Som 'jeg forandrer' har I tendens til at gå alene. I får formentlig sagt fra i tide, og når en presset situation kalder på handling, står I ikke passivt tilbage. Jeres selvstændige handlekraft er en styrke i stormvejr, men værn om jeres ressourcer. Hvis I ikke opnår den ønskede effekt, kan jeres ellers stærke drivkraft forvandles til opgivelse og ligegyldighed. Med andre ord: jeres egenhændighed risikerer at dræne jer ved længerevarende arbejdspres.

Accepter, at I hverken kan eller skal klare alting alene og vend derfor gerne blikket mod fællesskabet. Ræk ud efter kollegaer og tag imod den både faglige og følelsesmæssige støtte, som I kan give hinanden. En fælles indsats kan også være vejen frem.