Spring menu over
skrivemaskine
Del artikel:

Netværket er for dig, der er ansvarlig for den digitale læring på en offentlig uddannelsesinstitution.

Om netværket

Det er både sjovt, udviklende og krævende at have ansvaret for den digitale udvikling i uddannelsessektoren. Savner du at snakke med ligesindede og høre deres erfaringer og få deres input på dine udfordringer? Så er det her fællesskab relevant for dig. 

Initiativtager til netværket er Christina Søgaard Jensen, lektor og digital læringskoordinator på Erhvervsakademi Aarhus. 

Hvem kan være med?

Netværket er relevant for dig, der

  • arbejder med at sikre læring indenfor det digitale felt og altså bl.a. har som opgave at kompetenceudvikle undervisere i uddannelsessektoren
  • er ansat på en offentlig uddannelsesinstitution (ungdoms-, videregående eller voksenuddannelser), da det institutionelle aspekt er noget af det, vi kommer til at videndele omkring
  • har lyst til at stå stærkere i din rolle og bidrage til, at vi i netværket kan udvikle en ny professionsbevidsthed sammen.

Måske er din titel digital læringskonsulent, digital læringskoordinator, pædagogisk udviklingskonsulent eller noget helt fjerde. Måske har du ingen særskilt titel men varetager funktionen på linje med dine øvrige opgaver. 

Aktiviteter i netværket

Vi vil videndele om alt det, vi som digitalt læringsansvarlige skal manøvrere i. Alt efter medlemmernes ønsker kunne det være:

  • videre efter Corona – hvordan?
  • uformel faglig ledelse af egne kolleger
  • institutionens organisering af området
  • problematikker knyttet til udvikling versus drift, pædagogik versus værktøjer m.m.   
  • gode (og dyrt købte) erfaringer med interne processer, kompetenceudvikling og udviklingsarbejde
  • gensidig inspiration og udveksling af tilgange til digital læring i uddannelsessektoren

Vi mødes online fx hver 6. uge. Skulle interessen være der, kan vi også aftale fysiske besøg hos hinanden eller relevante aktører, f.eks. et par gange om året.

Vil du være med?

Marts 2022: Der er desværre ikke flere pladser i netværket. Vil du være med til at starte noget lignende eller et andet netværk, så kontakt DM Netværk.

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje