Spring menu over

Hvad kan jeg som ph.d. uden for universiteterne?

Del artikel:

Her kan du læse mere om de forskellige muligheder, du har, uden for universiteterne som ph.d., samt finde gode råd fra ph.d.ere uden for universitetssystemet.

I dag sidder der ph.d.er i mange forskellige stillinger uden for forskningsmiljøerne – både i det offentlige og det private. Ifølge Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske råd, må ph.d.er i fremtiden forberede sig på at finde ansættelser uden for et universitet. I DM synes vi, at det er en god udvikling, for når du lærer at forske på en tre- eller fireårig ph.d.-uddannelse, lærer du også en række andre ting, som ruster dig godt til en karriere uden for den akademiske verden.

Fra forsker til… hvad?

Ph.d.-studerende, som træffer en beslutning om at forfølge en karriere uden for universiteterne, oplever tit, at deres profiler er vinklet meget skarpt i forhold til universitetsforskning. Første skridt i vejen mod en stilling uden for universitetet er altså at holde din faglighed ud i strakt arm og tænke igennem, hvad det egentlig er, du kan. Dette kan give dig muligheden for at tænke dine forskningsfærdigheder ind i nye sammenhænge.

Overvej for eksempel

  • Hvad synes du er sjovest ved forskningsarbejdet?
  • Hvordan er forskellige faglige færdigheder kombineret i din profil?
  • Hvilke dele af din forskningsfaglighed kan være din styrke uden for universitetet?
  • Hvem kan have en interesse i din forskning uden for dit forskningsmiljø?

Tre dimensioner i forskningsfagligheden

Der er mange måder at vurdere, hvad det er en ph.d. kan. Hvert felt har sine egne styrker og svagheder og kan lede ud i forskellige karrierespor.

Som en afklaringsøvelse kan du skelne mellem metodiske færdigheder, dyb viden om emnefelt og endelig generelle kompetencer.

1. Metodiske og tekniske færdigheder

Har du i løbet af din forskning opnået en stærk erfaring med kvantitative og kvalitative analysemetoder, kan du se dette som en af dine klare styrker, når du leder efter et job efter afsluttet ph.d..

Måske har du gennem dit ph.d.-studie lært at indsamle og behandle store datasæt. Det kan også være, at du har lært at bruge programmer som STATA eller STSS til at analysere din empiri. Måske har du kodet for at lave modeller og brugt programmer som Python og MATLAB. Mange ph.d.er lærer laboratorieteknikker og bliver stærke i at opsætte eksperimenter og kan derfor naturligt indgå i produktionskæden hos videnstunge virksomheder.  

Medlemmer hos DM, som gennem deres ph.d.-uddannelser har udviklet en særlig styrke i kvantitative metoder, arbejder eksempelvis hos offentlige institutioner som SKAT eller private virksomheder som Novo Nordisk.

Som humanist eller samfundsfaglig er du ofte blevet erfaren i at lave interviews, fokusgrupper eller deltagende observation – ligesom du ofte også vil have lært at systematisere og analysere kompleks empiri. Medlemmer, som er særligt stærke i kvalitative metoder, arbejder med ledelsesudvikling i konsulenthuse eller med forskning hos sektorforskningsinstitutioner på UC’er eller andre steder, hvor der ofte er brug for at kvalificere udviklingsprojekter gennem praksisnære analyser.

2. Dyb viden om et emnefelt

For at få en ph.d.-grad skal du opnå en meget fokuseret specialviden om et emne og bidrage med ny viden til et videnskabeligt felt. For mange ph.d.er i DM er det netop deres forskningsemne, som gør dem interessante for arbejdsgivere i for eksempel offentlige forvaltninger, tænketanke og analysevirksomheder, konsulentbureauer eller virksomheder, som arbejder med produktudvikling.

Ved at have en emneekspert ansat kan man sørge for at nyeste viden inddrages, når det er relevant. Desuden kan man som ph.d. og stærk formidler være med til at sikre at øvrige ansatte klædes godt på til at løse opgaverne, som berører emnefeltet.

Samtidig har man som ph.d.-studerende i mange tilfælde indgået i netværk med mange af de andre stærke fagpersoner på feltet. Man har altså videnskapacitet i sit netværk og kan ofte være med til at etablere en god relation til nogle af de forskningsmiljøer, hvordan den nyeste udvikling inden for et emne foregår.

3. Generelle kompetencer

Ph.d.er bringer ofte en række færdigheder i spil i deres stillinger, som ikke er direkte knyttet til deres forskningsområde eller deres metodiske teknikker. En af de mest centrale er evnen til systematisk at kortlægge og overskue en stort og komplekst vidensområde samt at afkode forskningsresultaters kvalitet, hvordan de er skruet sammen, og hvilken ny viden de bringer i spil.

For mange ph.d.er er den evne til at indgå i faglige diskussioner også vigtig. Som universitetsforsker lærer man ofte at præsentere sine resultater på en måde, som lægger op til at andre kan kritisere og komme med inputs. Derfor ender du ofte med at være en skarp formidler – både mundtligt og skriftligt.

I løbet af en ph.d. trænes du desuden i at holde mange ting i forløb i gang samtidig og sørge for, at de passer sammen. I mange tilfælde skal du sørge for, at dine forsøg forløber planmæssigt, og at du har den rigtige laboratorieadgang. Måske skal du koordinere en gruppe medforfattere som sidder på den anden side af kloden, køre komplicerede laboratorieforsøg på en stram tidsplan eller sørge for at få afviklet 50 interviews, inden du kan gå i gang med din analyse. Derfor nævner ph.d.er i mange forskellige stillinger, at deres evne til at strukturere et projekt er særdeles værdifuld.

DM udbyder desuden kursuser i Kompetenceafklaring – både generelt for akademikere og særligt henvendt til ph.d.-studerende, som gerne vil uden for universitetet.

Karrieresamtale

Er du interesseret i en samtale om, hvordan du bringer din ph.d. i spil på den bedste måde, kan du logge ind på dm.dk og booke en karrieresamtale under temaet ”ph.d.”.

Se her hvad ph.d.er i DM tjener i det private

Gode råd fra ph.d.erne

Som ph.d.-studerende kan du under studiet placere dig fornuftigt i forhold til at få et job, når engang afhandlingen er forsvaret.

I løbet af vores arbejde med forskere har vi interviewet ph.d.er uden for universitetssystemet. I citaterne nedenfor opsummerer de nogle af de erfaringer, de gjorde sig på vejen ud af universitet.

Træf de svære karrierevalg tidligt
Skab kontakter uden for murerne
Du har så meget fleksibilitet som ph.d.-studerende, udnyt den til at lære ting du også kan bruge uden for universitetet
Lær the basics! Excel er ikke sexet, men det er brugbart
Tænk praktisk som supplement til det teoretiske
Det vigtigste er færdighederne, ikke graden
Det er metodesikkerheden, som adskiller dig fra kandidaterne

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje