Spring menu over

Få indflydelse på dit universitet

Del artikel:

DM arbejder løbende på at skabe de bedst mulige arbejdsvilkår for ph.d.-studerende og yngre forskere.

Ved de seneste overenskomstforhandlinger er det for eksempel os der har forhandlet fuldt pensionsbidrag til ph.d.-studerende samt forberede vilkår ved barsel og sygdom. For at dette arbejde kan lykkes bedst, er det nødvendigt med stærke og organiserede, lokale og nationale medlemsfællesskaber. Derfor laver vi en række aktiviteter centralt og på universiteterne for at støtte op om vores medlemmer og deres arbejdsliv.

DM på dit universitet

DM’s tillidsrepræsentanter organiserer medlemmer lokalt og repræsenterer medarbejdere i en række lokale udvalg for at sikre ph.d.-studerende gode forhold og medbestemmelse på arbejdsvilkårene. På en række institutter landet over sidder ph.d.-studerende som repræsentanter i lokale samarbejdsudvalg.

Ønsker du at være med til at sikre ph.d.-studerende en stærk stemme på dit universitet, kan du kontakte din lokale tillidsrepræsentant og høre om mulighederne for at deltage i udvalgssamarbejdet.

Flere og flere ph.d.er oplever at skulle søge andre karrierespor end den klassiske vej som universitetsforsker. Mange forskere oplever altså at skulle bruge de færdigheder, de har med sig fra ph.d.en i en anderledes kontekst. I DM fokuserer vi målrettet på at hjælpe vores medlemmer med at ramme det arbejdsliv, der passer til dem. Derfor samarbejder vi med universiteterne om at give ph.d.-studerende mulighed for karriereafklaring og kompetenceudvikling ved workshops ude på universiteterne.

Vi arbejder også med at overbevise arbejdsgiverne om fordelene ved at ansætte flere ph.d.er i virksomhederne.

Kontakt

Ønsker du at tale med en konsulent om karrieremulighederne for dig på eller uden for universiteterne, så kontakt DM på phd@dm.dk, eller spørg din lokale tillidsrepræsentant.

Samarbejde med PAND

For at sikre ph.d.-studerendes vilkår og rettigheder samarbejder DM med organisationen PAND – Ph.D. Association Network of Denmark. PAND er det nationale samlingspunkt for en række lokale organisationer for ph.d.-studerende på de enkelte universiteter. Sammen med PAND laver DM blandt andet materiale og aktiviteter, som omhandler ph.d.ers karriereudvikling, stress og arbejdsvilkår.

Læs mere om PAND

DM og PAND: Sådan sikrer du dig indflydelse på dit arbejdsliv og din karriereudvikling 

DM og netværket for ph.d.-foreninger ved danske universiteter (PAND) samarbejder løbende om at forbedre yngre forskeres forhold på universiteterne. Gennem dette arbejde møder vi stærke fællesskaber i universitetsmiljøerne og dybt engagerede forskere. Dog kan vi også se en række tilbagevendende problematikker, som vedrører arbejdsrelateret stress, en følelse af isolation og frustration over ikke at have overblik over det næste skridt i karrieren.

Derfor har DM sammen med PAND lavet fire bud på, hvordan man som ph.d.-studerende, postdoc og tillidsrepræsentant kan adressere disse temaer i yngre forskeres arbejdsliv. Målet er, at yngre forskere og tillidsrepræsentanter kan få konkrete idéer til, hvordan der kan handles – både som enkeltindivider og kollektiv.

Sådan kan du sikre dig indflydelse på arbejdsliv og karriereudvikling - DM

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje