Spring menu over

Forperson for DM Leder: Ny digitaliseringspolitik er et vigtigt redskab for lederne

Anne-Mette Wehmüller
Foto: Mette Ovgaard

Foto: Mette Ovgaard

Del artikel:
Af Laura Skelgaard Paulsen

Mangel på viden og frygten for at træde forkert er nogle af de største udfordringer akademiske ledere står over for, når de skal navigere i den digitale omstilling. Her kan DM´s nye digitaliseringspolitik være et vigtigt redskab, mener sektorforperson i DM Leder Anne-Mette Wehmüller. Hun peger på to konkrete områder, ledere bør starte med at rette fokus mod.

Det skal være mennesket, der styrer teknologien – ikke omvendt. Sådan lyder hovedbudskabet i DM´s nye digitaliseringspolitik, der netop er blevet vedtaget.

Fremover skal den danne grundlag for alle DM´s politiske initiativer, der taler ind i den digitale omstilling. Men den vækker også begejstring i DM Leder, fordi den også kan fungere som et vigtigt styringsredskab for de mange akademiske ledere, der forsøger at navigere i en hurtigt accelererende digital udvikling.

“Mange ledere føler lige nu, at de mangler et overblik og ved ikke helt, hvor de skal starte. De er usikre på, om de gør det rigtige, og har brug for mere viden om, hvordan de skal gribe den nye teknologi an,” siger forperson i DM Leder, Anne-Mette Wehmüller. DM Leder organiserer DM’ere i ledende stillinger.

Den nye digitaliseringspolitik hjælpe med at forebygge svære situationer og samtidig sætte retningen for, hvor man som leder skal sætte ind for at være bedst rustet til den udvikling.

Ret fokus mod kompetenceudvikling og klare rammer for AI

DM´s nye digitaliseringspolitik er udformet som ti principper, der er delt op i tre niveauer: for den enkelte, for arbejdsmarkedet og for samfundet. 

Anne-Mette Wehmüller ser stor værdi i, at politikken tænker i flere spor samtidigt, fordi opdelingen gør det lettere for hver leder at overskue, hvordan principperne kan skaleres og tilpasses den enkelte arbejdsplads.

Gruppen af akademiske ledere er nemlig ikke nogen homogen gruppe; der er for eksempel stor forskel på, hvor udbygget AI-retningslinjerne er fra arbejdsplads til arbejdsplads, og også på behovet for hvilke digitale løsninger, der skal anvendes.

“På den måde kan man lettere oversætte principperne til sit eget virke, fordi det varierer, hvad man skal gøre fra arbejdsplads til arbejdsplads,” siger hun.

Bliv klogere på DM´s nye digitaliseringspolitik

DM arbejder for, at der på de danske arbejdspladser og i samfundet tages digitale teknologier i brug, så den digitale omstilling og den øgede brug af kunstig intelligens fremmer en bæredygtig digital udvikling, der understøtter demokratiske værdier, lige muligheder og rettigheder.

Derfor er der vedtaget en ny digitaliseringspolitik, som fremover udgør fundamentet for DM’s politiske indsatser og initiativer i forhold til konkrete problemstillinger eller udfordringer vedrørende digital udvikling på det akademiske arbejdsmarked.

Se de ti principper her: 

Individet 
1. Beskyt individet 
2. Tag højde for forskellighed 
3. Alle skal med

Arbejdsmarkedet 
4. Medarbejdere og faglighed skal være i centrum
5. Rammer og retning for AI
6. Transparens om brug af medarbejderdata

Samfund
7. Styrk digital uafhængighed 
8. Brug, men beskyt data 
9. Skab tillid gennem sikkerhed og gennemsigtighed
10. Vidensbaseret digitalisering

DM´s nye digitaliseringspolitik blev vedtaget i foråret 2026

Alligevel har Anne-Mette Wehmüller en klar opfordring til, hvad man som leder – uanset branche eller arbejdsplads – bør rette sit fokus mod først.

Det første handler om princippet om, at medarbejdere og faglighed skal være i centrum. Det betyder, for at øge kvaliteten af digitale løsninger skal medarbejdernes fagligheder inddrages – og her ligger fokus på hendes store kæphest som sektorforperson:

Kompetenceudvikling er det, man som leder allerførst skal sættes i gang med, fordi udviklingen simpelthen går så hurtigt. Det er det første, fordi det tager tid at finde ud af, hvad ens medarbejdere har behov for, siger hun.

Det andet område, som hun mener, alle ledere bør tage fat på, er princippet om, at brugen af generativ AI på arbejdsmarkedet skal følges op af klare rammer.

Det betyder, at man som leder skal opsøge viden om emnet, spørge medarbejderne, hvordan de bruger værktøjerne og hvilke behov de har, og med tiden etablere tydelige retningslinjer, så ingen medarbejdere føler sig usikre, og lederen selv har overblik over, hvad der er nødvendigt og relevant.

“Der kan være AI-værktøjer, der er relevante for nogle medarbejdere, men ikke for andre. Det skal man sætte sig ind i, ellers risikerer man bare at købe en masse løsninger og tro, at det automatisk virker,” siger hun.

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje