Den Danske Ordbog er i fare: "Det handler jo om, at vi skal kunne forstå hinanden"

Den Danske Ordbog, der dagligt bruges af over 130.000 danskere, risikerer at blive forældet og i sidste ende lukket, hvis ikke politikerne finder penge til at sikre dens fremtid.

"Det er både en trussel og en krise," siger Karen Skovgaard-Petersen, direktør i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, som står bag ordbogen.

Sammen med Kulturministeriet har Carlsbergfondet givet støtte til ordbogen siden 1991, men fondet har nu meddelt, at man ikke længere vil finansiere den redaktionelle drift. Det har de meldt klart ud gennem flere år, og de er fortsat åbne for at støtte konkrete projekter, men ikke den daglige redaktionelle drift.

Det betyder, at opgaven nu skal løftes politisk, lyder det fra Karen Skovgaard-Petersen.

I 2026 mangler ordbogen 6,4 millioner kroner og året efter 8,2 millioner kroner. Karen Skovgaard-Petersen har regnet på det. Det svarer til svarer til under 1,50 kr. per dansker, bemærker hun.

"Vi mener, det er rimeligt, at det offentlige overtager den opgave. Ligesom man finansierer encyklopædien lex.dk, burde man også sikre en stabil finansiering af ordbogen."

Og ser man på den økonomiske støtte til ordbøger, tyder det på, at Danmark halter efter nabolandene. Mens Sverige og Norge bruger omkring 11 millioner kroner om året på deres betydningsordbøger, og Tyskland næsten 9 millioner kroner, bruger Danmark kun 1,5 million kroner i offentlige midler.

"Vi er et lille sprogsamfund, men det gør det så meget desto vigtigere at have en national, videnskabelig ordbog over moderne dansk," siger Karen Skovgaard-Petersen.

Sproget som fælles referenceramme

I en tid med misinformation, sproglige ekkokamre og hurtige forandringer i vores digitale kommunikation er behovet for en fælles sproglig referenceramme større end nogensinde, mener Karen Skovgaard-Petersen.

"Det handler jo om, at vi skal kunne tale sammen i dette samfund og forstå, hvad hinanden siger. Vi bruger sproget forskelligt – på tværs af alder, sociale skel og geografi. Den fælles forståelse kræver et sted, hvor vi kan tjekke, hvad ordene betyder. Og det er Den Danske Ordbog," siger direktøren.

Hun kalder ordbogen for et stykke sproglig infrastruktur, der spiller en vigtig rolle i den såkaldte "kulturelle oprustning".

"Vi taler meget om, at vi skal styrke kulturens rolle i en urolig tid – og sproget er her helt centralt. Det er gennem sproget, vi udtrykker vores identitet og forståelse af verden."

Et efterslæb af ord

Midlerne skal ikke kun gå til at holde ordbogen i live, men til at indhente det efterslæb af nødvendige revisioner, som der har manglet ressourcer til de sidste mange år, forklarer hun.

"Vi har et efterslæb af ord og citater, der skal opdateres – og så skal vi udvide det tekstkorpus, vi tager udgangspunkt i, så det ikke kun bygger på avistekster, men også inkluderer for eksempel skønlitteratur og netbaseret sprogbrug."

Ordbogen bygger på et digitalt tekstkorpus, som opdateres med nye avistekster hver måned. Herfra udvælger redaktørerne, ved hjælp af en række korpusværktøjer, nye ord og betydninger, der er kommet for at blive. Men lige så vigtigt er arbejdet med at opdatere gamle opslag.

"Et af vores klassiske eksempler er ordet fjernsyn, der oprindelig var defineret som et kasseformet apparat. Det har vi måttet ændre, for det giver jo ikke mening længere," siger direktøren. 

Og sådan er det også med en lang række mindre trivielle identitetsskabende ord. Således var ægtepar indtil 2019 defineret som bestående af en mand og en kvinde – på trods af at det siden 2012 havde været muligt for homoseksuelle at indgå ægteskab. Eller hudfarvet, som tidligere alene var defineret som "som huden hos en typisk nordeuropæer; lys og afdæmpet beige eller ferskenfarvet", men nu også er suppleret med underbetydningen "vedr. beklædning eller makeup med en farve, der svarer til bærerens hud".

"Der er også ældre citater, der udtrykker holdninger, som vi i dag tager afstand fra. Den slags vil vi gerne rydde op i. Det kræver grundig revision – og det koster."

En ressource for AI

Karen Skovgaard-Petersen peger samtidig på, at en ordbog også har en central rolle i udviklingen af dansksproget AI.

"Hvis vi vil have gode danske sprogmodeller, som forstår dansk sprog og kultur, så har vi brug for, at de bygger på solide, danske sprogdata. Og her spiller ordbogen en rolle. Den er ikke skrevet af en AI – den er skrevet af mennesker, som har dokumenteret, hvordan sproget bruges i virkeligheden," siger hun.

Men selvom ordbogen kan tjene teknologiske og kommercielle interesser, afviser hun tanken om en betalingsbaseret ordbog.

"Vi kan som samfund ikke være tjent med, at adgang til viden er forbeholdt dem, der kan betale. Den skal være gratis og frit tilgængelig – for skoleelever, for forfattere, for Folketingets politikere. For alle."
Siden udmeldingen om ordbogens krise har der været lydhørhed fra politikerne, forklarer hun.

"Vi ved, at mange politikere ser med velvilje på sagen. Nu håber vi bare, at det bliver til handling. For ordbogen falder ikke ned fra himlen – den er resultatet af en stor, fortløbende og højt kvalificeret arbejdsindsats. Og det kræver, at nogen betaler regningen."