DM har sammen med andre fagorganisationer støttet ADD-projektet (Algoritmer, Data og Demokrati), der har undersøgt, hvordan man som medarbejder, leder og ikke mindst tillidsvalgt kan forholde sig ansvarligt og værdiskabende til anvendelsen af medarbejderdata. På denne side får du et hurtigt overblik over de fire anbefalinger fra deres rapport.
- Styrk tillid og transparens gennem klar ansvarsfordeling og dataforståelse på arbejdspladsen
- Styrk de digitale kompetencer på arbjdspladsen
- Brug eksisterende muligheder til at facilitere dialogen om indsamling og brug af medarbejderdata på arbejdspladsen
- Bliv inspireret af eksisterende dataetiske retningslinjer for brug og indsamling af medarbejderdata
Vidste du...
- at godt og vel 4 ud af 5 arbejdspladser i Danmark indsamler og bruger medarbejderdata i dag?
- at mens 68% af ledere på danske arbejdspladser angiver, at de har talt med deres medarbejdere om indsamling af medarbejderdata, er det kun 25% af medarbejderne, der siger, at deres leder har talt med dem om, hvorfor der indsamles medarbejderdata om dem?
Der er altså brug for kommunikation mellem lederne, medarbejderne og tillidsvalgte, så der er klarhed over, hvilke data der indsamles og hvorfor.
Læs det fulde anbefalingskatalog her
Hvis du ønsker at dykke ned i de 14-siders anbefalinger, kan du finde "Ansvarlig og værdiskabende anvendelse af medarbejderdata" ved at følge linket.
Stor del af teksten på denne side er taget fra anbefalingskataloget fra ADD-projektets hjemmeside: https://algoritmer.org/