Som tillidsrepræsentant er du DM’s ansigt på din arbejdsplads, og der er faste rammer for, hvad du må indgå aftaler om.
På statens område har du som tillidsrepræsentant bemyndigelse til at forhandle og indgå aftaler om:
- Løn og tillæg i henhold til overenskomsten
- Overordnede principper og politikker for lokal løndannelse
- Alle former for retningslinjer inden for ’Aftale om tillidsrepræsentanter i Staten samt Aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner'.
Se aftalerne: - Forhandling af tillæg og indplacering i interval for specialkonsulenter og chefkonsulenter uden personaleansvar, der beder om din hjælp
- Individuelle aftaler om ansøgt og ikke ansøgt fratrædelse
- Seniorordninger
- Arbejdstid
- Hjemmearbejde
- Ansættelse på særlige vilkår
- Godkendelse af tillægsaftaler for docenter ved professionshøjskoler, erhvervsakademier m.fl.
- Godkendelse af tillægsaftaler for eksterne lektorer ved universiteter m.fl.
Du er ikke bemyndiget til at indgå aftaler om:
- Indbetaling af pensionsbidrag til anden pensionsordning end den, der er nævnt i overenskomsten
- Lønindplacering af og tillæg til chefer, der har personaleledelse.
- Åremålsansættelse
- Fravigelse af overenskomstens sats for honorering af merarbejde ved professionshøjskoler
- Afkald på eller ændringer i rådighedstillæg og den dertil knyttede rådighedsforpligtelse samt afkald på eller ændringer i andre centralt forhandlede tillæg, hvor stillingen berettiger til dette
Du kan dog godt efter en konkret vurdering blive bemyndiget til at forhandle og indgå aftaler om ovenstående.
Det er en generel forudsætning for din bemyndigelse, at du holder tæt kontakt til DM’s sekretariat, og at du følger DM’s retningslinjer og politikker.
Du kan bruge DM's sekretariat til sparring, spørgsmål og vejledning, og hellere en gang for meget end en gang for lidt. Det gælder selvfølgelig også, hvis du bliver i tvivl om, hvad du er bemyndiget til.