Få gode råd til, hvordan du kan få et frugtbart samarbejde op at stå mellem tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant og leder, også kaldet TRIO-samarbejdet.

I DM mener vi, at det bedste psykiske arbejdsmiljø opnås, når der er dialog og samarbejde mellem medlemmer, tillidsvalgte og ledere. Derfor anbefaler vi, at I får et godt samarbejde op at køre mellem tillidsrepræsentant(er), arbejdsmiljørepræsentant(er) og leder(e).

Hvad er TRIO-samarbejdet?

TRIO-samarbejdet er hverken bestemt af lovgivning eller overenskomstaftaler, og det er derfor helt frivilligt, om I vil etablere et TRIO-samarbejde. Men TRIO-samarbejdet er en god mulighed for at mødes systematisk og uformelt og drøfte hverdagens spørgsmål om og udfordringer med trivsel på arbejdspladsen. På den måde kan TRIO-samarbejdet virke forebyggende og løse udfordringer i opløbet i stedet for, at de vokser sig store.

Se BFA's introduktion til TRIO-samarbejdet: Hvad er det? Hvornår kan det være en god idé? Hvordan kan I komme i gang?

Det gode TRIO-samarbejde

Det velfungerende TRIO-samarbejde er kendetegnet ved:

  • En høj grad af tillid
  • Opmærksomhed på gode relationer
  • Investering af tid og energi i samarbejdet
  • Overblik over TRIO-arbejdet og den helhed, det indgår i.

Potentialer i TRIO-samarbejde

Ifølge Branche Fællesskab Arbejdsmiljø, er der otte potentialer ved et godt TRIO-samarbejde:

  • Bedre funderede beslutninger
  • Større engagement og medejerskab
  • Nye løsninger
  • Mindre ufokuseret kritik
  • Understøtter forandringsprocesser
  • Kvalificerer arbejdsmiljøindsatsen
  • Styrker TR og AMR og deres indbyrdes samarbejde
  • Aflaster og understøtter lederne.

Seneste nyheder

Alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje

}