Onlinemøder om nyt vagttillæg for aften- og weekendarbejde ved kommunale kulturinstitutioner
Foto: Lasse Martinussen
Ved OK26 blev der aftalt et nyt vagttillæg for aften- og weekendarbejde ved kommunale kulturinstitutioner. Aftalen træder i kraft den 1. april 2027.
Det nye tillæg gives til ikke-ledende akademikere, der som led i ansættelsen indgår i en tilbagevendende ordning med planlagt tjeneste om aftenen på hverdage, lørdage og/eller søndage i forbindelse med borgerrelaterede aktiviteter på kommunale institutioner. Det er således ikke afgrænset til biblioteksområdet, men vedrører institutioner på hele kultur- og fritidsområdet.
For at sikre en god implementering af det nye tillæg inviterer vi til en række onlinemøder for tillidsrepræsentanter, der repræsenterer medlemmer i kommunale kulturinstitutioner samt tillidsrepræsentanter ved selvejende institutioner med tiltrædelsesoverenskomst til KL-overenskomsten (primært museer).
Møderne afholdes
På mødet deltager Berit Krøyer Rasmussen og Ann Sofie Kannegaard fra DM, og der indledes med en kort introduktion til det nye vagttillæg samt DM’s overvejelser i forbindelse med implementeringen. Derefter vil der være rig mulighed for erfaringsudveksling og spørgsmål til implementeringen. DM vil også meget gerne høre, om I lokalt er i gang med processen og eventuelle problemer i den forbindelse.