Har du drøftet jeres ønsker til OK26-krav med kollegerne? Fristen for at melde jeres forslag ind til DM er søndag 2. marts.
Der er nu kun et års tid, til forhandlingerne om OK26 i det offentlige skydes i gang. Det betyder, at vi skal forberede os og finde frem til DM’s krav og prioriteringer til forhandlingerne i 2026, og derfor har vi brug for jeres input.
Indkald kollegerne til klubmøde
Vi har lavet et debatoplæg, som udfolder en række temaer, og vi har lavet en PowerPoint-præsentation i en dansk version og en engelsk version, du kan bruge til at få gang i drøftelserne blandt kollegerne og i DM-/AC-klubberne.
Temaerne i DM’s oplæg er:
1. Løn
2. Trivsel og fleksibilitet
3. Arbejdsliv og privatliv
4. Kompetenceudvikling
Vi vil gerne høre, hvad I tænker om temaerne, og hvilke problemstillinger og ønsker vi skal finde løsninger på. Vi hører ligeledes gerne om de udfordringer I oplever i hverdagen, samt jeres erfaringer med gode løsninger.
Derfor vil vi bede dig indkalde kollegerne til klubmøde, hvor I kan drøfte temaerne i inspirationsoplægget. I bestemmer selv, om I vil drøfte dem alle sammen eller udvælge dem, der er mest relevante for jeres arbejdsplads. Og hvis der er andre temaer eller problemstillinger, der fylder hos jer, er det selvfølgelig dem, I skal drøfte.
Du er velkommen til at kontakte din kontaktperson i DM, hvis du ønsker vores deltagelse på klubmødet eller din sektorbestyrelse, hvis du ønsker deres deltagelse.
Meld jeres input via link
Fristen for at melde jeres input ind til DM er fredag 3. marts.
Indmelding af input skal ske her
Der er ingen formkrav til jeres input. Vi vil gerne høre, hvilke problemstillinger og ønsker der optager jer på arbejdspladserne, og så omsætter vi det efterfølgende til overenskomstkrav i DM.
OK26-side for tillidsvalgte
På DM’s OK26 for tillidsvalgte, kan du taste jeres forslag til krav, læse debatoplægget 'Et bæredygtigt arbejdsliv' og downloade PowerPoint-oplæg til klubmøder.
DM