Digitale ledelsesredskaber: Overvågning eller omsorg

Del artikel:

Tænker du over, at en overvågningssoftware måske kigger tilbage på dig, når du kigger på din skærm nu og læser det her, eller at den holder øje med, hvor tit du bruger dit tastatur eller din mus og hvilke websites, apps eller andet, du bevæger dig rundt på? Eller overvåger geodata på din mobiltelefon?

Det er vel bare noget, der foregår i USA eller Kina med den slags overvågning, hvor man ikke er udstyret med samme tillidsbaserede samfund som det danske. Tror de fleste nok. Men 79 procent af danske lederne angiver i en ny undersøgelse udarbejdet af Tænketanken Mandag Morgen, at der indsamles medarbejderdata via digitale værktøjer på deres arbejdsplads. I en tilsvarende medarbejderundersøgelse sagde 63 procent af medarbejderne det samme. Kun 26 procent af medarbejdere er positivt stemt overfor den form for dataindsamling, mens det er tæt på halvdelen af lederne. En ting som medarbejdere og leder deler i Danmark, er bekymringen for, at overvågningen går ud over tilliden til hinanden.

Overvågningsteknologierne er her for fuld kraft. De er kommet for at blive, så vi må skabe de rigtige rammer for, at de kan bruges med fuld gennemsigtighed og til noget positivt. Som med al anden teknologi, så er det ikke softwaren i sig selv, der har et ondt eller godt formål. Det er måden, den bruges på, der afgør, om formålet er godt eller skidt. Det handler dybest set om tilliden mellem leder og medarbejder. Om dataindsamlingen giver værdi for begge parter og kan bruges til at nedbringe stress, fjerne irriterende arbejdsprocesser, optimere planlægning og øge trivslen, eller om den ødelægger samarbejdet, skaber mistillid, stresser medarbejderne og skaber en negativ produktivitetsparanoia.

Efterspørgslen efter software til overvågning af medarbejdere steg voldsomt på det internationale marked og i Danmark under coronaen, hvor vi alle fik prøvet diverse modeller af med hjemmekontor, teamsmøder, onlinekonferencer, hybridmøder og virtuelle kontakter i alle mulige afskygninger.  Ifølge en global rapport steg søgninger efter medarbejderovervågningssoftware med 75 procent i marts 2020 sammenlignet med det månedlige gennemsnit før corona i 2019, og efterspørgslen er forblevet voksende i 2021, 2022 og 2023.

De fleste typer medarbejderovervågningssoftware på markedet gør det nu muligt at se alt på en desktop i realtid - lige fra tastetryk, browsing-aktivitet, e-mails, chat-apps. Blandt de seneste funktioner, der gøres brug af er ’psykolinguistik’ til at hjælpe arbejdsgivere med at finde ud af, om medarbejderne er tilfredse på arbejdet gennem analyse af deres sprogbrug. Andre nyere opfindelser kan sende advarsler til arbejdsgiverne baseret på bestemte søgeord, når medarbejderne søger på jobsider, jobinterviews eller skriver jobansøgninger.

Medarbejderovervågningsværktøjer er ikke kun til at overvåge medarbejdere – de kan også øge en virksomheds onlinesikkerhed og reducere risikoen for databrud. Tidligere var grænserne for virksomhedens ​​netværk meget defineret af en bygning eller et kontor, men nu arbejder medarbejderne online og overalt rent fysisk, og det udgør en markant øget cybersikkerhedsmæssig risiko for virksomhederne.

En del international forskning peger på, at medarbejdere, der ved, at de bliver overvåget, rapporterer at føle sig mere angste og presset til at arbejde flere timer.  Andre analyser peger på, at overvågningen får medarbejderne til at præstere dårligere og arbejde langsommere.

Og der er selvfølgelig allerede udviklet metoder til at narre medarbejderovervågningssoftwaren med andre former for software. Som eksempel LazyWork, der kan sættes til at efterligne menneskelig aktivitet online. Softwaren tager kontrol over dit tastatur og din mus og får det til at se ud, som om et rigtigt menneske interagerer med computeren, men der bliver ikke rigtig udført noget rigtigt arbejde.

Hvor udbredt overvågning på arbejdspladsen er i Danmark, har vi hidtil ikke haft en klar fornemmelse af, men to helt nye undersøgelser blandt ledere og medarbejdere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen viser, at fænomenet også herhjemme er stort og voksende. Undersøgelserne viser, hvordan overvågningssoftwaren i Danmark i høj grad bruges til at forenkle arbejdsprocesser som tidsregistrering på projektopgaver m.v.

Udviklingen kalder på, at vi både på medarbejder- og lederside får mere viden om, hvad overvågningssoftwaren kan, og at vi får aftalt med hinanden præcist, hvordan vi bedst muligt indretter os til den nye virkelighed. Vi ser ind i en verden med stadig mere dataindhøstning og nye digitale løsninger baseret på blandt andet kunstig intelligens.

Lige om lidt vil vi med kunstig intelligens kunne udstyre os alle sammen med hver vores digitale assistenter, der kan hjælpe os i hverdagen med at udføre en lang række rutinefunktioner. Hvad skal disse digitale assistenter, som bliver vores kommende kolleger på kontoret registrere om os? Vi har til gode at finde ud af, hvordan fremtidens arbejde og arbejdsfunktioner kommer til at tage sig ud.

Meget mere om det på DM’s årsmøde den 23. november 2023.

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje

}