Whistleblowerordningerne skal give ansatte bedre mulighed for gøre opmærksom på kritisable forhold, uden at det får negative konsekvenser for deres ansættelsesforhold.
17. december 2021 trådte en ny whistleblowerlov i kraft, og i en vejledning for whistleblowere fra Justitsministeriet understreges det, at det er afgørende, at det er trygt at være whistleblower, fordi det er i offentlighedens interesse, at kritisable forhold på offentlige og private arbejdspladser kommer frem i lyset.
Det er arbejdsgiverens opgave at lave en whistleblowerordning, og ifølge Justitsministeriets vejledning, skal arbejdspladsen på et synligt sted, fx på sin hjemmeside eller intranet, oplyse om, hvem der kan indgive indberetning, og hvordan proceduren for at foretage indberetning er.
Arbejdspladsen skal blandt andet også oplyse om, hvilke rettigheder man har, når man whistleblower, og om det er muligt at indberette anonymt.
Det er endvidere et krav, at arbejdspladsen har dokumentation, der beskriver arbejdspladsens etablering af en whistleblowerordning og procedure for behandlingen af indberetninger, fx i form af en whistleblowerpolitik.
Ordningen kan skrues sammen på flere måder
Justitsministeriet har også lavet vejledninger til henholdsvis offentlige arbejdspladser og private arbejdspladser, og her fremgår det, at arbejdspladserne har mulighed for at etablere whistleblowerordninger på forskellige måder.
Fx har kommuner mulighed for at etablere fælles whistleblowerordninger, virksomheder kan gå sammen, og ordningen kan udliciteres helt eller delvist til en ekstern tredjepart, fx en indberetningsplatformsudbyder, advokat eller revisor. Arbejdspladsen er dog stadig ansvarlig for, at tredjepartens whistleblowerordning opfylder kravene i whistleblowerloven.
I en tråd i Facebookgruppen Tillidsvalgte i DM skriver Olav W. Bertelsen, som er fællestillidsrepræsentant på Århus Universitet fx, at universitetsledelsen har valgt en løsning, som HSU (hovedsamarbejdsudvalget) også har nikket til, hvor det er en ekstern leverandør (et advokatfirma), der driver ordningen. Universitetsledelsens stab behandler det, der måtte komme ind, dog således, at det er HR, der tager det videre, hvis det er universitetsledelsen, der whistleblowes om.
Olav W. Bertelsen skriver i tråden:
”Fordelen ved denne ordning er, at den ikke kræver nogen investering, og at vi derfor nemt kan få erfaring med det”.
TR: Sørg for stringente rammer og et præcist handlerum
Hugo Hvid Sørensen er tillidsrepræsentant på Museum Vestsjælland og startede tråden om whistleblowerordninger i Facebookgruppen Tillidsvalgte i DM, hvor han efterspurgte erfaringer med at etablere ordninger fra andre tillidsvalgte.
Senere skrev han i tråden, at museet har besluttet at forsøge sig med en ordning, hvor en udpeget tillidsrepræsentant og en medarbejdervalgt arbejdsmiljørepræsentant er den enhed, som skal tage imod og behandle eventuelle whistleblowerhenvendelser.
Det handler om at skabe klarhed over, hvad det er for betingelser, det hele foregår under.Hugo Hvid Sørensen, TR
”Udover at tage imod en eventuel henvendelse, er det vores rolle at vurdere, om henvendelsen er inden for rammerne af det, man kan ’whistleblowe’ om”, fortæller Hugo Hvid Sørensen til TR-NYT.
”Er den det, skal vi efterfølgende følge op på henvendelsen”, siger Hugo Hvid Sørensen, som er den udpegede tillidsrepræsentant på museet.
Han mener, at noget af det vigtigste er at sørge for at definere nogle stringente rammer og nedfælde et præcist handlerum i en whistleblowerordning.
”Det handler om at skabe klarhed over, hvad det er for betingelser, det hele foregår under”, siger han.
Han mener også, det er vigtigt at forstå, hvad der ikke falder ind under en whistleblowerordning, og det kan fx være egne personalesager.
Museum Vestsjælland har lavet en kort politik, som gør rede for, hvad der falder ind under en whistleblowerordning, og hvad der sker, når man henvender sig. Politikken ligger på museets intranet og er skrevet ind i personalehåndbogen.
DM har arbejdet ihærdigt for whistleblowerordninger
DM lægger stor vægt på, at vi har trygge whistleblowerordninger for alle og har i mange år arbejdet for sådanne ordninger.
DM har fx finansieret ph.d.-afhandlinger om whistleblowerordninger og ytringsfrihed og har fulgt processen om vejledningerne tæt. DM har også deltaget i møder om vejledningerne og har indgivet høringssvar til Justitsministeriets vejledning for ansatte.
Få mere at vide
Hvis du har spørgsmål til whistleblowerordningen eller brug for sparring, er du altid velkommen til at kontakte DM. Og I er også meget velkomne til at dele jeres whistleblowerordninger og erfaringer med hinanden og med os.
Du kan også læse mere på dm.dk
Justitsministeriet har lavet vejledninger til whistleblowere og til henholdsvis whistleblowerordninger på private arbejdspladser og offentlige arbejdspladser.
Hvilke arbejdspladser er omfattet
Whistleblowerloven trådte i kraft den 17. december 2021 og betyder, at der skal etableres whistleblowerordninger på alle private og offentlige arbejdspladser med 50 eller flere ansatte.
Private arbejdspladser
Store private arbejdspladser med over 249 ansatte skal have etableret en whistleblowerordning senest den 17. december 2021
Mellemstore private arbejdspladser med mellem 50 og 249 ansatte er først forpligtede til at etablere whistleblowerordninger fra 17. december 2023.
Læs mere i Justitsministeriets vejledning
Offentlige arbejdspladser
Der skal etableres whistleblowerordninger på alle offentlige arbejdspladser med 50 eller flere ansatte senest den 17. december 2021.
Justitsministeren kan efter en konkret risikovurdering og efter forhandling med vedkommende minister pålægge arbejdspladser med færre end 50 ansatte at etablere en whistleblowerordning, hvor der som følge af aktiviteterne i sektoren vurderes at være betydelige risici for overtrædelser, som kan have samfundsmæssig betydning.
