Til indhold

Mandlige privatansatte akademikere tjener stadig mere end kvinderne

Mænd tjener mere end kvinder
Kun hver femte privatansatte taler åbent om løn, og det kan være forklaringen på, at mænd stadig tjener mere end kvinder, da det kan være svært at forhandle sig til en bedre løn, hvis man ikke kender lønniveauet på arbejdspladsen. © Lasse Martinussen
Af Anna Dalsgaard

Den uforklarlige lønforskel mellem privatansatte mænd og kvinder er steget med to procentpoint siden 2019 og er nu på seks procent. Kun hver femte privatansatte taler åbent om løn.

Den seneste lønstatistik for DM’s privatansatte medlemmer viser, at de har haft den højeste lønstigning siden 2009. Samlet er lønnen steget med 6 procent, og for de nyuddannede er den steget med hele 11 procent.

Men løntallene viser også, at der fortsat er betydelige kønsmæssige niveauforskelle på lønningerne på det private arbejdsmarked, og at den samlede lønforskel er steget med ét procentpoint siden 2019, mens den uforklarlige forskel er steget med to procentpoint.

Den stigende lønforskel bekymrer DM’s formand Camilla Gregersen. Hun siger til Information, at det er problematisk, at kvinder fortsat tjener mindre end mænd.

Det er DM Analyse, der har undersøgt løntallene i det private, og de viser, at en af forklaringerne kan være manglende åbenhed om løn. Lønundersøgelsen viser således, at kun hver femte taler åbent om løn på arbejdspladsen, mens tre ud af fem ikke gør det.

Læs også: Lønåbenhed er en åbning til udviklingssamtaler og mere ligelig løn

Lønanalysens hovedpunkter

  • Den ikke-korrigerede lønforskel mellem mænd og kvinder er steget med ét procentpoint siden 2019.
  • Forskellen er nu på ca. 9.600 kroner, hvilket svarer til 16,9 pct. af mændenes løn.
  • 10,9 pct. af lønforskellen kan forklares af forskelle i bl.a. uddannelsesvalg og branche.
  • De resterende 6 pct. kan ikke forklares, og skyldes en kombination af andre variable eller eventuel kønsbaseret diskrimination.

Mændene tjener stadig mere

Når svargruppen opdeles efter køn, viser det sig, at mændenes gennemsnitsløn ligger på 56.911 kroner om måneden, og kvindernes på 47.283 kroner. Det giver en forskel på 9.627 kroner, som betyder, at de privatansatte kvinder tjener 16,9 procent mindre end mændene.

Hele lønforskellen kan imidlertid ikke tilskrives køn, da mænd og kvinder også adskiller sig på andre måder, der har indflydelse på lønnen. Fx arbejder flere kvinder i kulturbranchen, som har et betydeligt lavere lønniveau end eksempelvis IT-branchen, hvor generelt flere mænd arbejder.

Derfor har DM Analyse korrigeret lønforskellen for timetal, anciennitet, uddannelsens hovedområde, branche, region og om medlemmerne har en ph.d. eller ej.

Herefter kan 6.222 kroner eller 10,9 procentpoint af lønforskellen forklares, mens der stadig er en uforklaret forskel i lønnen på 3.405 kroner om måneden eller 6 procentpoint. Dermed er der tegn på, at køn stadig spiller en rolle for lønniveauet.

Kan skyldes corona

DM’s undersøgelse viser ikke, hvorfor den uforklarede del af løngabet er steget.

DM’s formand Camilla Gregersen og Trine Pernille Larsen, lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Sociologisk Institut ved Københavns Universite fremhæver pandemien som en mulig årsag.

”Undersøgelsen er interessant, men det er svært at sige, om der er tale om en tendens, og det er vigtigt at have coronakrisen in mente. Kulturbranchen – hvor forholdsmæssigt flere kvinder er ansat, som undersøgelsen viser – har været hårdt ramt. Derfor kan lønforhandlingerne i de brancher nok have stået på standby. Coronakrisen har også ramt flere i løse ansættelser, hvor kvinder ofte er overrepræsenteret”, siger Trine Pernille Larsen til Information.

Kun hver femte taler åbent om løn

Ifølge lønundersøgelsen er mænd og kvinder lige dårlige til at tale åbent om løn på de private arbejdspladser. Kun hver femte taler åbent om løn, mens tre ud af fem ikke gør det. Åbenhed om løn er ellers en af forklaringerne på den fortsatte ulighed i lønnen.

DM’s formand mener også, at en stor del af det uforklarede løngab skyldes en manglende åbenhed om lønniveauer på arbejdspladserne.

”På de af vores medlemmers arbejdspladser, hvor der er åbenhed om lønnen, ser vi en større lønmæssig lighed. Derfor opfordrer vi vores medlemmer til at tale åbent om deres løn på arbejdspladsen”, siger hun til Information.

Det er Anette Borchorst enig i. Hun er  professor på Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet og siger, at mere lønåbenhed er startpunktet til mindre uligeløn, da det kan være svært at forhandle sig til en bedre løn eller rejse ligelønssager, hvis man ikke kender til lønniveauet på arbejdspladsen.

Også Mike Wenøe, forhandlingskonsulent i DM, mener, at lønåbenhed kan være med til at skabe klarhed over lønnen og kan være et godt udgangspunkt for at skabe ændringer i lønpolitikken, som kan føre til mere ligelig løn både mellem kønnene og på tværs.

Han siger, at både offentligt ansatte og privatansatte har ret til at videregive lønoplysninger, men at det nogle steder er forbundet med et tabu at tale om løn. Også, selv om man har været i lønsystemet længe.

”En del medlemmer er ikke opmærksomme på fordelene ved at tale åbent om løn, især i det private, hvor der slet ikke er samme tradition for at dele lønoplysninger”, siger Mike Wenøe, og derfor er DM på mission i det private, fx med at hjælpe med at oprette klubber.

Se hele analysen Kvindelige akademikere tjener stadig mindre
Læs artiklen Lønåbenhed er en vej til udviklingssamtaler og mere ligelig løn
Læs artiklen i Information Ny undersøgelse: Lønforskellen mellem kvindelige og mandlige akademikere er steget

Mænd tjener mere end kvinder
Kun hver femte privatansatte taler åbent om løn, og det kan være forklaringen på, at mænd stadig tjener mere end kvinder, da det kan være svært at forhandle sig til en bedre løn, hvis man ikke kender lønniveauet på arbejdspladsen. © Lasse Martinussen