Pensionist Øst dækker området øst for Storebælt
Medlemskabet er gratis, men kræver, at du er medlem af DM. Det er gratis at deltage i afdelingens arrangementer, bortset fra udgifter til transport og eventuel egen forplejning ved udflugter samt på steder, hvor der opkræves entré, eller ved rejser og større udflugter.
Alle aktiviteter er åbne for medlemmer med ægtefælle/ledsager.
Formål
DM Pensionist Øst har til formål at fremme medlemmernes fælles faglige, kulturelle og sociale interesser. Afdelingen arrangerer foredrag med efterfølgende debat samt besøg på museer, udflugter til andre kulturelle destinationer og by- og naturvandringer.
Indendørs arrangementer holdes så vidt muligt i DM’s mødelokaler, Peter Bangs Vej 30, 2000 Frederiksberg. Se kort
Er du interesseret i at opbygge nye netværk, efterhånden som arbejdslivets netværk svinder ind, kan du melde dig ind i DM pensionist Øst her.
Bestyrelsen håber, at du har lyst til at bidrage til Pensionist Østs program med fx foredrag eller forslag til aktiviteter.