Her kan du læse om teknologiforståelse, der er gennemgående i ekspertpanelets anbefalinger.
Teknologiforståelse bruges i overensstemmelse med ordlyden i faget teknologiforståelse i folkeskolen:
- Teknologiforståelse giver elever mulighed for at udvikle faglige kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at man konstruktivt og kritisk kan deltage i udvikling af digitale artefakter og forstå deres betydning.
- Målet med Teknologiforståelse er at opnå faglige kompetencer til at forstå digitale teknologiers muligheder og digitale artefakters konsekvenser med henblik på at styrke egne forudsætninger for at forstå, skabe og agere meningsfuldt i et samfund, hvor digitale teknologier og digitale artefakter i stigende omfang er katalysatorer for forandringer.