Det akademiske arbejdsliv under og efter coronakrisenalyse

Resumé

Nedlukning gav mindre dårlig work/life-balance og stress, men nu er vi tilbage igen

Den første nedlukning betød en nedgang i andelen af akademikere med stress-symptomer og dårlig work/life-balance. Nu er mange akademikere desværre tilbage på niveau før krisen. Der er en tendens til, at kvinder og tidsbegrænsede ansatte både har en dårligere work/life-balance og flere stress-symptomer end hhv. mænd og fastansatte. Den forskel har kun ændret sig marginalt under krisen.

Nedlukningen gav til gengæld også meget ensomhed og vi savner kollegerne

Både i 2020 og 2021 er 15% af akademikerne altid eller ofte ensomme, men selvom tallet er ens, er forklaringen forskellig. I maj 2020 var det især akademikere under 50 år, der bor alene, der var ensomme. I maj 2021 var de unge alene-boende akademikere (24-30 år) blevet langt mindre ensomme, mens d 31-49-årige, der bor alene, stadig er lige så ensomme, som for et år siden. Der er også rigtig mange, der savner deres kolleger. I maj 2021 er der faktisk lige så mange, der savner deres kolleger, som der savner deres venner og familie. Savnet til lederen er ikke lige så stort som savnet til kollegerne, men det er størst blandt de unge. 

Da landet lukkede ned, faldt arbejdstiden med 10%, men produktiviteten kun med 3%

Arbejdstiden faldt især for unge, kvinder og privatansatte, men i dag er det stort set tilbage til niveauet før krisen. Det er den selvvurderede produktivitet desværre ikke for både unge akademikere og offentligt ansatte.

Mange har fysiske gener efter mere end et år på hjemmekontoret

De fleste akademikere har arbejdet hjemme fra kontoret, stuen eller spisestuen, og halvdelen har haft børn i hjemmet, mens tre ud af fire har haft en partner. Mere end halvdelen af akademikerne har fysiske gener i forbindelse med deres arbejde (fx nakke-, skulder- eller rygsmerter). 29% flere kvinder end mænd har fysiske gener af arbejdet, og der er en større forekomst af gener hos akademikere, der har arbejdet fra køkkenet eller stuen i forhold til dem, der har arbejdet fra et kontor i hjemmet.

Akademikere ønsker sig to ugentlige hjemmearbejdsdage i gennemsnit

Mange akademikere har et ønske om at etablere hjemmearbejde som en fast del af deres arbejdsliv. Hvis akademikerne helt selv kunne bestemme, så ønsker de sig i gennemsnit to hjemmearbejdsdage om ugen. De unge ønsker lidt færre og de ældre lidt flere. Helt indtil 60 års-alderen er det kvinder, der ønsker flere hjemmearbejdsdage end mænd. I 30’erne og 40’erne er det især kvinder med hjemmeboende børn. Fire ud af ti akademikere har ikke plads til en hjemmearbejdsplads i deres hjem, og måske af den grund ønsker de i gennemsnit færre hjemmearbejdsdage.