Coronakrisens konsekvenser for ligestillingen

Resumé

Coronakrisen har betydet, at langt de fleste akademikere har arbejdet hjemmefra. Det har givet en masse fleksibilitet, men det har desværre også fremelsket nogle af de forskelle mellem kønnene, som vi har arbejdet på at få udvisket. Hvis hjemmearbejde skal være en del af fremtidens arbejdsmarked, så er det vigtigt at vi er opmærksomme på ligestillingen, så vi ikke ruller de seneste års spæde fremskridt tilbage.

Flere kvinder er stressede

I vores målinger finder vi, at flere kvinder har stress-symptomer end mænd. Før coronakrisen havde 43% af de kvindelige akademikere stress-symptomer, hvilket var ni procentpoint flere end blandt mændene. Da den første nedlukning kom, faldt stress-niveauet generelt, men forskellen mellem mænd og kvinder bestod. I 2021 ser det ud til at være forbedret en smule: ved målingen i maj var forskellen nede på syv procentpoint. Der er også langt flere kvinder end mænd, der bliver sygemeldt med stress. I alt har 27% af de kvindelige akademikere i DM været sygemeldt med stress, mens det er 18% af de mændene. Forskellen mellem mænd og kvinder viser sig først hos akademikere over 30 år.

Mødrene har oplevet forbedret work/life-balance og vil nu arbejde mere hjemme

Mange børnefamilier har oplevet, at hjemmearbejdet har givet bedre plads til familielivet. Vores tal viser dog, at det især er kvinder med børn, der oplever en forbedring. Blandt akademikere i aldersgruppen 30-44 år, der har børn, har 33% flere kvinder end mænd oplevet en forbedret work/life-balance under coronakrisen. Det kan blive et problem, fordi kvinderne i den aldersgruppe samtidig ønsker sig 12% mere hjemmearbejde end mændene. Spørgsmålet er, hvilken betydning det kan have, at kvinder med børn er mindre til stede på arbejdspladsen i de år, hvor karrieren udvikler sig. Hvad kommer det til at betyde, når de spændende opgaver, forfremmelserne og lønforhøjelserne skal fordeles?

Kvinderne har arbejdet i stuen og køkkenet, og det har givet flere fysiske smerter

Når computeren tændes om morgenen til endnu en hjemmearbejdsdag, så foregår det oftere fra et kontor hvis du er mand end hvis du er kvinde. Mens mændene oftere har arbejdet fra kontoret (i hjemmet), har kvinderne oftere siddet i stuen, spisestuen eller køkkenet. Vi kan samtidig se, at 29% flere kvinder end mænd har fysiske gener af arbejdet. Det kan fx være ondt i ryggen, skulderen eller nakken. Hvis hjemmearbejde skal være en fast del af hverdagen, så bør man tage hensyn til, at de kvindelige akademikere i gennemsnit har dårligere kontorforhold end mændene. Der er også flere kvindelige akademikere der siger, at de ikke har plads til en hjemmearbejdsstation i hjemmet.