Døssingprisen var Forbundet Kultur og Informations hæderspris.
Prisen på 25.000 kroner blev uddelt i forbindelse med forbundets generalforsamling til enkeltpersoner og/eller grupper, som havde ydet en påskønnelsesværdig indsats inden for det kultur- eller bibliotekspolitiske område. Prisen blev første gang uddelt i 1983, hvor Ingerlise Kofoed modtog den. I 2021 modtog Stine Liv Johansen den.
Døssingprisen er opkaldt efter Thomas Døssing (1882-1947), der var Danmarks første biblioteksdirektør.