Spring menu over

Opsagt under graviditet: Vi sikrer medlem mere end 160.000 kr.

Grafik Til Medlemscases (5)
Pernille Haurballe
Del artikel:

Opsagt under graviditet

Medlemmet blev ansat i august 2025 og blev i oktober sygemeldt på grund af graviditetsgener. I januar 2026 blev hun opsagt med henvisning til, at virksomheden skulle spare, og at hendes stilling derfor blev nedlagt.

Vi bad herefter arbejdsgiveren dokumentere opsigelsen for at vurdere, om afskedigelsen var i strid med ligebehandlingsloven.

Vi udfordrede arbejdsgivers forklaring

Under dialogen med arbejdsgiverens advokat blev det tydeligt, at virksomheden kort efter opsigelsen søgte nye medarbejdere – herunder til stillinger med arbejdsopgaver, der mindede om medlemmets.

Det styrkede mistanken om, at opsigelsen ikke skyldtes besparelser, som arbejdsgiveren ellers havde forklaret. Vi gjorde derfor gældende, at opsigelsen var i strid med ligebehandlingsloven.

Uenighed om løn under barsel

Der opstod også uenighed om medlemmets ret til løn under barsel i opsigelsesperioden. Arbejdsgiveren henviste til, at ansættelseskontrakten krævede ni måneders anciennitet for at få løn under barsel.

Vi gjorde gældende, at arbejdsgiveren ikke kunne stille medlemmet dårligere end funktionærlovens regler, og at hun derfor havde ret til fuld løn i opsigelsesperioden. Funktionærloven siger nemlig, at hvis en medarbejder bliver opsagt inden barselsorloven begynder, har hun ret til fuld løn i opsigelsesperioden.

Vi sikrede forlig til medlemmet

Sagen endte med et forlig, hvor medlemmet fik:

  • Godtgørelse svarende til 3,5 måneders løn
  • Indbetalt manglende pension
  • Efterbetalt feriegodtgørelse
  • Bekræftet ret til løn i hele opsigelsesperioden
  • Samlet havde aftalen en værdi på over 160.000 kr.

Vi hjælper medlemmer med at stå stærkt

Det kan være svært at gennemskue reglerne ved opsigelse under graviditet og sygdom. Vi hjælper medlemmer med at sikre dine rettigheder og forhandle de bedste løsninger på plads.

Statistik 2 V2 Hvid Baggrund (4)

Bliv medlem af DM

Som medlem får du juridisk rådgivning om ansættelsesvilkår, løn og afskedigelse og hjælp til at sikre dine rettigheder.