“Hvis man skal leve for det beløb, skal man være tryllekunstner”, siger økonom. Men det gør flere end hver tredje studerende

Mere end hver tredje studerende har under 2.000 kroner tilbage om måneden, når de faste udgifter er betalt.

Det er så lidt, at man ifølge uafhængig forbrugerøkonom og analytiker Ann Lehmann Erichsen nærmest skal kunne trylle for at få økonomien til at hænge sammen.

“Hvis man skal leve for 2000 kroner om måneden, skal man være tryllekunstner,” siger hun. 

Samtidig føler knap hver anden studerende sig økonomisk presset, viser DM's Studielivsundersøgelse 2026.

Det er problematisk, mener Ann Lehmann Erichsen. Det undrer hende dog ikke. 

“Jeg kan godt forstå, hvis halvdelen føler sig pressede, for omtrent halvdelen af de studerende lever for under det, jeg mener, er fornuftigt,” siger Ann Lehmann Erichsen, som for nyligt fik titlen som Danmarks Ambassadør for finansiel dannelse i EU af Skatte- og Vækstministeriet. 

Hun henviser til de 47 procent af studerende, som har et rådighedsbeløb på under 2499 kroner om måneden. Men særligt de 35 procent, som har under 2000 kroner om måneden, har ‘seriøse problemer’ med økonomien, ifølge økonomen. 

“De studerende, som har under 2000 kroner om måneden, kan hverken leve eller dø for de penge. De må måske springe aftensmåltider eller medicin over,” siger Ann Lehmann Erichsen. 

Bruger energi på andet end studiet 

Når så mange studerende er økonomisk pressede, gætter Ann Lehmann Erichsen på, at mange af dem ikke har råd til at købe nødvendigheder såsom hygiejneprodukter, briller og studiebøger.  

En meget stram økonomi kan også gøre det svært at deltage i sociale aktiviteter og på studiet generelt, fordi man kan blive socialt isoleret og have mindre overskud. 

“Pengestress giver et forkert fokus, som gør det svært at være en aktiv studerende. Uden finansiel stabilitet kan man ende med at sidde for sig selv og være bekymret, i stedet for at være hundrede procent engageret i studiet og studiegruppen,” forklarer Ann Lehmann Erichsen. 

Det overdrevne fokus på penge er ikke kun et problem for den enkelte studerende, forklarer Ann Lehmann Erichsen. Pengestress giver generelt mindre overskud til at være en aktiv samfundsborger. 

“Samfundet kører kun rundt, fordi der er borgere, som gør mere end det, de får penge for. Det kan være studenterpolitikere eller frivillige fodboldtrænere. Når man er trykket over sin økonomi, har man ikke nødvendigvis overskud til den slags,” forklarer Ann Lehmann Erichsen. 

Nogle tænker måske, at de bare kan leve billigt, og så går det nok. Den tankegang holder, ifølge Ann Lehmann Erichsen – men kun, hvis du kan trylle dig til aldrig at være uheldig. 

“Hvis intet nogensinde går galt for dig, og du aldrig har en dårlig dag, hvor du kommer til at sætte dig på dine solbriller, så kan du godt leve billigt. Men sådan er verden jo ikke skruet sammen,” siger Ann Lehmann Erichsen, som har været med til at lave en undersøgelse for Nordea, der viste, at to ud af tre danskere i løbet af et halvt år har uforudsete udgifter. 

Hvis man har under 2000 kroner til rådighed om måneden, er der ingen buffer, siger Ann Lehmann Erichsen, som forklarer, at nogle studerende kan blive presset til at bruge betalingsløsninger, hvor man betaler i afdrag, og hvor der bliver lagt gebyrer på, hvis man misser en betaling. 

“Det er meget dyrere at være fattig, end folk tror,” siger Ann Lehmann Erichsen. 

SU’en er ens for alle, men levevilkårene er ikke 

Ann Lehmann Erichsen kan ikke sige noget om, hvorvidt flere studerende føler sig pressede nu end for et par år siden. Men hun formoder det, fordi huslejepriserne er både høje og stigende. Særligt i de større studiebyer. 

Samtidig er SU’en ens for alle uanset geografi. 

“Hvis du spørger en studerende i Esbjerg, om huslejen fylder meget i budgettet, ville relativt få nok svare ja. SU’en er ens for alle i Danmark, men det er levevilkårene ikke,” forklarer Ann Lehmann Erichsen. 

DMs studieundersøgelser fra tidligere år tegner et billede af, at der ikke er de store forskelle på de studerendes rådighedsbeløb fra år til år.  

Det var f.eks. 6 procent af de studerende i 2024, som havde et rådighedsbeløb på mellem 0-499 kroner, og i den nye undersøgelse har 6 procent samme rådighedsbeløb. 

Man kan dog ikke konkludere noget om de studerendes økonomi ud fra tidligere års data over rådighedsbeløb, siger Ann Lehmann Erichsen. 

Det er nemlig også blevet dyrere at være studerende de seneste år, fordi huslejer og fødevarepriser generelt er stigende. 

Selvom SU’en reguleres en smule og, ifølge Ann Lehmann Erichsen, er i verdensklasse, er den stadig for de fleste ikke et tilstrækkeligt forsørgelsesgrundlag. 

“Det er dyrt at leve i de store studiebyer. Det betyder, at studerende skal passe et fuldtidsstudie og samtidig finde egne penge. Det er en ligning, der ikke altid går op,” siger Ann Lehmann Erichsen. 

Et problem kan også være, at det kan være svært at finde et job, mener økonomen. 

“Der er grænser for, hvor mange medarbejdere Netto har brug for. Og måske vil de hellere have nogen under 18 år,” siger hun. 

Studerende har heller intet sikkerhedsnet i tilfælde af fyring, fordi der ikke findes studiejob-dagpenge, påpeger Ann Lehmann Erichsen. 

Hvis du er en af de studerende, som føler sig økonomisk presset, opfordrer Ann Lehmann Erichsen dig til at huske, at studietiden ikke varer evigt. 

“At være studerende er heldigvis ikke en permanent situation. Det gælder om at få det overstået, så man kan få et rigtigt job,” siger Ann Lehmann Erichsen. 

Læs også: DM Studerende: Det kræver rige forældre at tage en uddannelse