Beskæftigelses-krav til dimittender rammer uden for skiven
Foto: Enna Rouat
Et universitetsstudie er allerede et fuldtidsarbejde. Regeringens nye beskæftigelseskrav risikerer at stille de studerende uden studiejob helt uden dagpenge, når de bliver færdige.
Bragt i Uniavisen d. 7. oktober 2026.
Studerende og nyuddannede skal endnu engang betale regningen, når regeringen vil lappe hullerne i velfærdskassen. Som en del af forslaget til finansloven for 2027 vil regeringen nemlig indføre et bagudrettet beskæftigelseskrav for dimittender.
Nu skal studerende ikke kun skynde sig at finde et job, hvis de ikke skal falde markant i dagpengesats. For at få ret til dimittenddagpenge skal studerende efter forslaget have arbejdet hvad der i gennemsnit svarer til fire timer om ugen i 18 måneder inden for uddannelsens sidste to år.
Velfærdsstaten skal være for alle
Lad os starte med at slå fast, at mange studerende allerede arbejder markant mere end fire timer om ugen i gennemsnit. Og det fungerer for nogen. Det er dog vigtigt at gøre klart, at vi ikke indretter velfærdssamfundet efter nogen – velfærdssamfundet skal være for alle. Det er ikke alle, der kan brage en fuldtidsstudieuge af på tre dage og så klare et studiejob oveni.
Det er ikke kun timerne i ugen, der ikke altid hænger sammen. Det er heller ikke i alle perioder af studietiden, at det kan lade sig gøre at arbejde ved siden af.
Reformer som denne slår altid hårdest på dem, der har mindst at stå imod med
Under specialeskrivning, udveksling eller under praktikforløb kan det være svært at have tid og overskud til at passe et studiejob også. Ofte ligger disse perioder i slutningen af uddannelsen, hvilket kommer til at presse de studerende yderligere, da det netop er den periode, regeringen vil måle på.
Går hårdest ud over dem, der har mindst
Reformer som denne slår altid hårdest på dem, der har mindst at stå imod med.
Dem, der ikke har penge med hjemmefra, dem, der ikke kan klare at have en arbejdsuge på over 40 timer, og dem, der ikke har indrettet hele deres liv efter systemet, risikerer at stå uden for velfærdssamfundet, når de har færdiggjort deres studie.
Regeringens forslag kommer til at presse os studerende mere, end vi allerede nu bliver, og det vil resultere i, at vi har mindre tid til at fokusere på vores uddannelse og fordybe os fagligt.
Det er efterhånden blevet en kedelig vane, at når riget fattes penge, ja så kigger Finansministeriet på de studerende – det 21. århundredes foretrukne slagtegris – som dem, der skal betale gildet.
