Kandidatreformen koster milliarder uden den ønskede effekt
Foto: Annie Spratt, Unsplash
Kandidatreformen skulle få flere unge til at vælge velfærdsuddannelser, men reformen har ikke flyttet de unges uddannelsesvalg og kan samtidig koste dansk økonomi flere milliarder kroner om året, viser ny analyse fra DM.
Med Kandidatreformen fulgte et mål om at få flere unge til at søge ind på mere velfærdsrettede videregående uddannelser blandt andet ved at fjerne 2.600 studiepladser på universiteterne om året.
Men reformen har ikke haft den ønskede effekt. Universitetsoptaget er faldet, mens optaget på de fire store velfærdsuddannelser stort set er uændret. Samtidig vil reformen koste dansk økonomi milliarder af kroner i tabt fremtidig BNP.
Det viser en ny analyse fra DM.
Helt konkret konkluderer analysen, at lukningen af de mange studiepladser forventes at medføre et tab i BNP på omkring 6 milliarder kr. fra 2035 og frem.
"Med analysen prøver vi at give et billede af, at det jo ikke er uden konsekvenser, når man vælger at sige, at så mange unge mennesker ikke må tage en lang videregående uddannelse. Der er samfundsmæssige velstandsdimensioner i det her," siger Janne Gleerup, forperson for DM.
Der er samfundsmæssige velstandsdimensioner i det herJanne Gleerup, forperson i DM
"Vi begynder at kunne se konsekvenser af kandidatreformen. Selvom vi lukker tusindvis af unge mennesker ude fra universiteterne – altså unge mennesker, der kan, vil og har kompetencerne – så fører det ikke til, at de unge søger over på de velfærdsuddannelser, som politikerne vil have dem til."
DM mener, at kompetencepanelet, som blev beskrevet i kandidatreformen, skal nedsætte nu.
Panelet skal se på, hvad vi har brug for af arbejdskraft i fremtiden.
