DM til Christian Rabjerg Madsen: Implementering af grøn trepart bør være øverst på din dagsorden

Bragt i Klimamonitor d. 4. juni 2026.

Den grønne trepart er et af de vigtigste samfundsprojekter i nyere tid. Potentialet er enormt. Gevinsterne ligeså. Mere natur, stærkere biodiversitet, renere vandmiljø og en mere bæredygtig anvendelse af Danmarks arealer.

Derfor er det positivt, at den prioritering fremstår tydeligt i regeringsgrundlaget.

Men politiske ambitioner realiserer nu ikke sig selv. Derfor bør Christian Rabjerg Madsen (S) som ny minister for natur og dyrevelfærd have én ting stående øverst på sin to-do-liste: Styrk implementeringskraften.

Virkeligheden er, at treparten hverken lykkes eller fejler på Christiansborg. Den kommer til at lykkes eller fejle ude i kommunerne, hos myndighederne, blandt lodsejerne og hos de mange fagprofessionelle, som hver dag skal omsætte politiske aftaler til konkret virkelighed.

For her viser udfordringerne sig.

Myndigheder, kommuner og private virksomheder kæmper med komplekse regler, fragmenterede tilskudsordninger og et stigende pres på ressourcer og medarbejdere. Samtidig vokser behovet for specialiserede kompetencer inden for natur, klima, biodiversitet, arealforvaltning og lokal forankring. Og oveni kommer besparelser på den offentlige administration, som risikerer at stikke en kæp i hjulet på den omstilling, som politikerne ønsker gennemført.

Mangler nationalt overblik

Det er udfordringer, vi bør tage meget alvorligt. Faktum er nemlig, at treparten ikke alene handler om mål, aftaler og visioner. Det handler i høj grad også om mennesker, kompetencer og institutioner. Uden den nødvendige kapacitet risikerer selv de bedste intentioner at ende som forsinkelser, flaskehalse og manglende resultater.

Derfor bør Christian Rabjerg Madsen som noget af det første sikre et langt stærkere fokus på kompetencer.

Vi har brug for et nationalt overblik over, hvilke grønne kompetencer der bliver efterspurgt i de kommende år. Vi har brug for uddannelser samt efter- og videreuddannelsestilbud, der matcher den virkelighed, som virksomheder, kommuner og myndigheder står i. Og vi har brug for, at der hurtigt bliver sat skub i det uafhængige, nationale kompetencepanel, der var en del af aftalen om kandidatreformen.

Men kompetencer alene gør det ikke.

Der er også behov for at rydde op i de barrierer, som i dag bremser fremdriften. Mange steder opleves tilskudsordningerne som ufleksible og præget af silotænkning. Samtidig møder medarbejdere og myndigheder et virvar af regler og forskellige forvaltningskulturer, som gør det vanskeligt at finde de bedste løsninger på tværs af klima-, natur- og drikkevandshensyn.

Når forskellige myndigheder trækker i hver sin retning, og når lovgivningen ikke understøtter de mål, vi ønsker at nå, bliver omstillingen både dyrere og langsommere, end den behøver at være. Endelig må vi ikke undervurdere betydningen af lokal opbakning.

Løsninger kræver lokal forankring

Der er ingen tvivl om, at treparten skal gå stærkt. Men hvis tempoet betyder, at borgere og lokalsamfund ikke føler sig hørt eller inddraget, risikerer vi modstand, som i sidste ende forsinker projekterne. Gode arealløsninger kræver lokal forankring. Det kræver tid, dialog og tillid.

Pointen er ikke at sænke ambitionerne. Tværtimod. Pointen er at sikre, at ambitionerne kan realiseres i praksis og leve længe efter 2030.

Den grønne trepart er en historisk mulighed for at skabe et grønnere Danmark. Men hvis vi vil høste gevinsterne, skal vi investere lige så målrettet i implementeringen, som vi har gjort i ambitionerne.

For når alt kommer til alt, bliver treparten ikke til virkelighed i strategipapirer og pressemeddelelser. Den bliver til virkelighed i mødet mellem faglighed, lokalsamfund og politisk vilje.

Det er præcis derfor, at implementeringen bør stå øverst på den nye ministers to-do-liste.

I DM står vi klar med solide anbefalinger til implementeringen.