Den kommende regering bør investere i viden og en dannet befolkning
Når forskning nedprioriteres og uddannelser forkortes, svækker vi både vores konkurrenceevne, vores demokrati og vores evne til at håndtere en mere usikker verden, skriver Janne Gleerup, forperson for DM.
Bragt i Altinget d. 18. marts 2026.
Ny viden og en veluddannet befolkning er helt afgørende for vores sikkerhed, demokrati, velstand og arbejdsmarked.
Alligevel står forskning og uddannelse sjældent øverst på dagsordenen i en valgkamp.
Det er en fejl, og i DM vil vi gøre vores for, at det bliver anderledes denne gang, for der er nok at tage fat på.
EU sakker bagud på forskning
Vores sikkerhed fylder naturligvis meget lige nu. Med flere års krig på det europæiske kontinent og en geopolitisk situation, der kan ændre sig fra dag til dag, giver det god mening, at der for eksempel er meget bevågenhed om indkøb af droner og missiler.
Men hvis vi skal sikre vores sikkerhed, er vi også nødt til at investere massivt i forskning, innovation og ny teknologi. Desværre ved vi, at EU sakker bagud på forskningsområdet sammenlignet med USA og Kina.
En veloplyst befolkning, der kan forholde sig kritisk til verden og engagere sig på den baggrund, er en forudsætning for et sundt demokrati
Tal fra Eurostat viser, at USA i 2023 brugte, hvad der svarer til 3,5 procent af BNP på forskning og innovation, mens Kina i 2023 investerede 2,6 pct. målt i forhold til BNP. Til sammenligning bruger EU, hvad der svarer til 2,3 procent af BNP på forskning og innovation.
Det gør os sårbare – ikke mindst i en tid, hvor det bliver mere tydeligt, at vi skal kunne stå på egne ben.
Hæv ambitionerne!
Forskning og innovation er ikke kun afgørende i forhold til at udvikle ny robot- og militærteknologi. Vi skal kunne konkurrere og levere ny viden indenfor alt fra grøn udvikling og sundhed til vores fælles samfundsforståelse.
I en tiltagende usikker verden har vi for eksempel brug for viden om, hvad det er for en verden, vi ser ind i, og hvordan vi kan navigere i den.
Derfor bør vi investere bredt i forskning - ikke mindst i samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning.
Jeg stiller mig derfor også meget kritisk overfor Venstres uansvarlige forslag om at tage 1 milliarder kroner om året fra forskningsreserven for at kunne finansiere sit folkeskoleudspil.
Et sted at starte for en ny regering bør i stedet være at hæve ambitionerne for de offentlige investeringer i forskning til 1,5 procent af BNP.
En oplyst befolkning er afgørende for demokratiet
En del af den uro, vi er vidne til i dag – den stigende polarisering og antidemokratiske tendenser – har til dels rod i misinformation og mangel på dannelse.
En veloplyst befolkning, der kan forholde sig kritisk til verden og engagere sig på den baggrund, er en forudsætning for et sundt demokrati. Derfor er det også helt fundamentalt, at vi bliver ved med at prioritere uddannelse højt.
Det giver ingen mening at sænke uddannelsesniveauet og forringe de gode uddannelser, vi allerede har, i en tid, hvor der i den grad er brug for oplysning
Men det var desværre ikke det, man gjorde med kandidatreformen, hvor man nedlagde 2600 studiepladser på landets universiteter. Når der skal laves et nyt regeringsgrundlag, er det oplagt at genbesøge reformen. For meget har ændret sig de seneste år.
Fremfor at arbejde for at 'flere kan mere', ser målet i dag ud til at være, at 'flere kan mindre'.
Tallene viser desværre, at unges uddannelsesniveau falder herhjemme. Både, når vi ser på de erhvervsfaglige og videregående uddannelser.
Ifølge Børne- og Undervisningsministeriets profilmodel er forventningen, at antallet af unge, der vil ende med en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse 25 år efter, de har forladt 9. klasse, falder med 7 procentpoint, eller hvad der svarer til mere end 4.000 unge årligt mellem 2013 og 2023.
Det er ikke nu, vi skal lukke døren for tusindvis af unge mennesker, der kan og vil. Eller forringe deres uddannelser ved at forkorte dem.
Samfundet mister milliarder
Et af argumenterne bag reformen var at bringe de studerende tættere på arbejdsmarkedet og sikre et større arbejdsudbud.
Men ledigheden blandt nyuddannede akademikere er faldet dramatisk, siden man vedtog reformen.
Ifølge Finansministeriet og De Økonomiske Råd mister vi som samfund i fremtiden milliarder af kroner om året som følge af sektordimensioneringen og afkortningen af uddannelserne.
Derfor bør en ny regeringen rulle sektordimensioneringen tilbage.
Beslutningen om at omlægge mange af de 2-årige kandidatuddannelser bør også genbesøges, så omlægningen gøres til en kan-øvelse frem for en skal-øvelse. Arbejdsgiverne har for længst sagt pænt nej tak til de nye uddannelser.
Det giver ingen mening at sænke uddannelsesniveauet og forringe de gode uddannelser, vi allerede har, i en tid, hvor der i den grad er brug for oplysning og veluddannede befolkninger.
Der er brug for både at prioritere viden og uddannelse højt i en kommende regeringsperiode. Til gavn for vores arbejdsmarked, velstand, demokrati og sikkerhed.
