57.000 kr. i bonus efter fratræden - Vi gik ind i sagen
Medlem kontaktede DM, efter hendes tidligere arbejdsgiver næsten afviste hendes krav på bonus efter fratrædelse. På trods af flere års bonusudbetalinger fik hun kun tilbudt 5.000 kr. efter sin opsigelse.
Arbejdsgiver ændrede pludselig vurdering
Medlemmet havde været ansat i virksomheden siden 2022 og var omfattet af virksomhedens bonusordning. Bonus blev årligt fastsat på baggrund af en performancevurdering på en skala fra 1 til 5.
I de tidligere år var medlemmet vurderet til niveau 3 og havde derfor modtaget en gennemsnitlig årlig bonus på omkring 166.500 kr. Da hun fratrådte sin stilling i april 2025, ændrede arbejdsgiveren imidlertid vurderingen til niveau 1, som normalt ikke udløste bonus. Arbejdsgiveren udbetalte dog et engangsbeløb på 5.000 kr.
Vi beregnede kravet til over 55.000 kr.
Vi bad arbejdsgiveren dokumentere, hvorfor medlemmet nu skulle vurderes markant dårligere end tidligere år. Da arbejdsgiveren ikke kunne dokumentere ændrede præstationer, gjorde vi gældende, at medlemmet havde ret til en forholdsmæssig andel af sin sædvanlige bonus efter funktionærloven.
Vi sikrer medlemmernes rettigheder
Når der opstår tvivl om bonus og ansættelsesvilkår, kan det betale sig at få os med ind i sagen. Har du været omfattet af en bonusordning og fratræder din stilling, har du ret til den del af bonusen, du har optjent i optjeningsåret – uanset om du selv siger op eller bliver opsagt. I denne sag sikrede vi medlemmet mere end ti gange det beløb, arbejdsgiveren oprindeligt ville udbetale – i alt cirka 57.000 kr. i bonus.
Bliv medlem af DM
Som medlem får du juridisk rådgivning om ansættelsesvilkår, løn og afskedigelse og hjælp til at sikre dine rettigheder.
Vi vandt sagen i retten. Medlemmet fik 40.000 kr.
DM gik i retten og sikrede 40.000 kr. Et medlem blev opsagt under sin sygemelding. Arbejdsgiveren mente ikke, at et afbud til en sygefraværssamtale var gyldigt, selv om medlemmet havde fremsendt en lægeerklæring og tilbageholdt derfor lønnen. DM tog sagen i retten og vandt.