Spring menu over

Nu stiger offentligt ansatte i løn. Tjek her hvor meget

Del artikel:

Der er indgået ny overenskomst på det offentlige arbejdsmarked for de næste tre år. De første lønstigninger fra OK26 træder i kraft 1. april 2026. Her kan du se, hvad det betyder for dig afhængigt af, hvor du er ansat.

Kommunalt ansatte: 2,20 % fra 1. april

For kommunalt ansatte stiger lønnen med 2,20 % fra 1. april 2026.
Derudover kommer en teknisk korrektion på 0,2 %, som også træder i kraft fra samme dato.
En kommunalt ansat biolog med 7 års anciennitet med en løn på 44.500 vil fx stige med godt 1000 kroner på måned + pension.
De generelle lønstigninger udbetales med lønnen i april. Hvis det mod forventning ikke kan nås, sker det med tilbagevirkende kraft med lønnen i maj.

Statsansatte: stiger 1. april

På statens område er der aftalt en generel lønstigning på 1,73 % fra 1. april 2026 samt en teknisk korrektion på 0,2, som træder i kraft samme dato. 
Udbetalingen bliver dog forsinket. Den endelige godkendelsesprocedure forventes først afsluttet den 6. maj, hvor AC og CFU melder samlet tilbage. Forsinkelsen skyldes, at der ikke er nedsat en regering.
Det betyder, at lønreguleringer og øvrige forbedringer bliver udbetalt senere, men med tilbagevirkende kraft fra 1. april 2026.

Regionalt ansatte: 2,20 % fra 1. april

I regionerne stiger lønnen med 2,20 % fra 1. april 2026.
Derudover kommer en teknisk korrektion på 0,2 %, som også træder i kraft fra samme dato.
En specialkonsulent i regionen med en løn på 50.500 vil stige med godt 1600 kroner pr. måned + pension.
De generelle lønstigninger udbetales med lønnen i april. Hvis det mod forventning ikke kan nås, sker det med tilbagevirkende kraft med lønnen i maj.

Flere lønstigninger på vej

Lønnen stiger flere gange i overenskomstperioden. Du kan læse mere om lønstigningerne og de andre resultater fra OK26 i boksen herunder.

Se alle OK26 resultaterne

Der er solide lønstigninger, mere fleksibilitet og bedre vilkår for børnefamilier på vej til akademikere på det offentlige arbejdsmarked.

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje