Børsen får sin kunst tilbage

Efter halvandet års fravær har Christian 4. igen indtaget sin gamle plads i Børsen. Det sker, efter Nationalmuseets konservatorer har færdigbehandlet det to meter høje maleri og sat det bygningsintegrerede værk op på væggen igen i den renoverede del af Børsen. Med installeringen af maleriet er reetableringen af Børsens kulturarv påbegyndt.

- Christian 4.-maleriet er konserveret og hængt op, så det værk er ligesom afsluttet. Det hænger på det eksakte samme sted, som det gjorde før branden. Det var det sidste værk, der kom ud af bygningen, og det første, der er kommet ind igen. Så det er der noget symbolværdi i for Dansk Erhverv, siger Eva Bøje Nielsen, chef for konservering og restaurering på Nationalmuseet.

Maleriet kom med i den sidste transport af værker, som blev fragtet fra Slotsholmen i København til Nationalmuseets magasiner i Brede og Vinge, da Børsen brændte den 16. april 2024. Eva Bøje Nielsen var med i transporten og deltog i udpakningen og placeringen af værkerne.

Godt hver fjerde af Børsens værker er skadet

I alt er 400 værker blevet fragtet til Nationalmuseets magasiner, hvor de fleste af værkerne stadig er i dag. Enkelte værker er blevet udlånt, mens andre, som f.eks. Fröhlich kultegningerne, er sendt til Kunstkonserveringen i Helsingør.

Eva Bøje Nielsen er ikke meget for at sætte tal på antallet af skadede værker, da det kan ændre sig over tid. Men hun fortæller, at det for tiden er godt en fjerdedel af det samlede antal værker fra Børsen, som er skadede og skal igennem en eller anden form for behandling.

Ifølge chefkonservatoren er de typiske skader på værkerne: vandskader, smuds, sod og transportskader. De vandskadede værker har museet udsat for en langsom og kontrolleret tørringsproces i magasinernes klimaanlæg eller fryser for at begrænse optøningsskader samt fugt og skimmelskader.

Fem konservatorer arbejder på værkerne

I øjeblikket er fem konservatorer i gang med at konservere et grafisk tryk af Børstårnet og tre buster af fremtrædende erhvervsfolk: En gipsbuste af Laurits Nikolaj Hvidt, en bronzebuste af Holger Petersen og en marmorbuste af C. F. Tietgen. Sidstnævnte har en del sod og snavs, og alle tre buster og det grafiske tryk skal afrenses for brandskader.

Eva Bøje Nielsen forventer, at 5-6 af museets konservatorer løbende vil være beskæftiget med at konservere de skadede værker igennem hele 2026. Det drejer sig om kulturhistoriske konservatorer, som er uddannet bredt inden for tekstil, læder og metal, malerikonservatorer, papirkonservatorer og konservatorer specialiseret inden for monumentalkunst (sten og metal).

Har I ansat nye konservatorer pga. det ekstra arbejde med værkerne fra Børsen?

- Nej. Der er ikke tale om 5-6 fuldtidsstillinger. Fordi vi har et år til at udbedre skaderne, kan vi gøre det som en del af et flow. Så vi har ikke ansat yderligere for at lave værkerne, siger hun.

Hurtig indsats har begrænset skaderne  

Chefkonservatoren har selv monumentalkunst som speciale, men deltager ikke i konserveringen. Hun har siden Børsbranden løbende deltaget i koordineringsmøder med Dansk Erhverv, som ejer Børsen, og Dansk Erhvervs forsikringsselskab, for at finde ud af, hvad der skal ske med de forskellige værker.

Møderne har handlet om koordinering, restaurering, konservering og opmagasinering af værkerne. Det er Dansk Erhverv, som bestemmer, hvilke værker der først skal færdigbehandles. De prioriterer i første omgang de værker, der skal tilbage til den renoverede del af Børsen.

Ifølge Eva Bøje Nielsen har museets indsats på dagen for branden været afgørende for den tilstand, værkerne har i magasinerne i dag.

- Som det ser ud nu, har vi virkelig minimeret skadesomfanget, fordi vi kunne dæmme op for skaderne på stedet og med det samme. Så i forhold til, hvor galt det kunne have gået, har det gjort en væsentlig forskel, at vi havde mulighed for at håndtere værkerne så hurtigt, som vi kunne, siger hun.

Vi er godt rustet

25 af Nationalmuseets medarbejdere var med i redningsaktionen af Børsens værker, størstedelen var konservatoruddannede.

De håndterede værker i den brændende bygnings to nabobygninger, Christiansborg og Tietgens Hus. Nogle hentede pakkematerialer fra Nationalmuseet, Thorvaldsens Museum og Nationalmuseets magasiner. Mens andre pakkede værkerne forsvarligt ind, bar dem ud i varevogne og kørte dem til museets magasiner i Brede og Vinge, hvor kolleger var klar til at pakke værkerne ud.

Ud over at minimere antallet af skader på værkerne har museets hurtige og aktive indsats under branden, ifølge chefkonservatoren, også været en påmindelse om, at man som konservator og museumsmedarbejder faktisk er godt rustet til at håndtere en begivenhed som branden i Børsen.

- Som konservatorer er vi virkelig trænet og skarpe til at organisere og handle. Det er ligesom en del af vores fag. Det er meget projektorienteret, når vi arbejder med genstande. Vi er vant til at tænke en proces igennem fra start til slut, og det kunne vi drage fordel af ved branden. Her kom der værker ud af bygningen, som vi skulle gribe, få transporteret væk og placeret på et magasin.

Værkerne skal være færdigbehandlet i år

Det grafiske tryk af Børstårnet og busterne af de tre fremtrædende herrer skal gerne være færdigkonserveret ved udgangen af februar, så de kan komme ind på Børsen og gøre Christian 4. selskab. Ifølge Eva Bøje Nielsen er det planen at få samtlige Børsenværker færdigkonserveret i 2026, så de er klar til at blive overdraget til Dansk Erhverv omkring årsskiftet.

Hvor værkerne skal placeres, er ifølge chefkonservatoren, op til Dansk Erhverv. En ting er sikkert. De kan ikke alle på en gang vende tilbage til Børsen som Christian 4., da Børsbygningen først forventes at være færdiggenopbygget i 2029.