Man skal ikke ligge søvnløs over frivilligt arbejde

Mange kulturinstitutioner kan ikke klare sig uden frivilligt arbejde, men der var brug for retningslinjer, så DM lancerede i efteråret en guide med 10 retningslinjer for det frivillige arbejde. Den var egentlig tiltænkt ledere og tillidsvalgte på arbejdspladser, der har frivillige tilknyttet, men de frivillige selv har også taget den til sig. 

- Vi har fået tilbagemeldinger fra kulturinstitutioner, om at de var glade for at få nogle opmærksomhedspunkter, i forhold til det frivillige arbejde, men vi kan se, at guiden i høj grad også bliver brugt af de frivillige som en slags tjekliste, siger Kamma Overgaard Hansen, der er freelance kunsthistoriker, bestyrelsesmedlem i DM Kultur og Medier og stifter​ af​ DM​-​netværket KULTURAM, der beskæftiger sig med kulturarbejderes vilkår. 

Og det var netop i netværket, at man begyndte at tale om, at der manglede nogle overordnede retningslinjer for det frivillige arbejde og tog initiativ til at få dem udarbejdet. 

Omkring 40 procent af danskerne arbejder frivilligt. Det gør de især i sportsklubber og idrætsforeninger, men også på kulturområdet er de frivillige med til at løfte en stor del af opgaverne. Det gælder alt fra museer til festivaler.  

- Mange kulturinstitutioner kan jo ikke klare sig uden frivilligt arbejde. Og samtidig har kulturområdet en aura, der gør det attraktivt. Det er spændende, dannende og øjenåbnende. Det drejer sig ofte om steder, hvor man møder sjove – og måske også kendte – mennesker. Derfor er det også et område, hvor mange søger hen. F.eks. er det at være frivillig på Roskilde Festival en livsstil for mange, og noget man gør hvert år, og som der kan være supermeget værdi ​og​ identitet ​i, ​siger Kamma Overgaard Hansen.  

Lapper huller med frivillige  

Men selvom det frivillige arbejde kan være en kilde til stor glæde, så rummer det også udfordringer og faldgruber.  

- Jeg elsker frivillighed, fællesskaber og al potentialet, der ligger i det, men der er nogle særlige problematikker på kulturområdet. F.eks. risikerer man hurtigt, at det tager overhånd. Mange kulturinstitutioner mangler jo penge og er derfor mere fristede til at lappe huller med frivillige, og så kan det nogle gange nærme ​sig ​udnyttelse af frivillige og løndumpning. Hvis faglige opgaver udføres af frivillige uden supervision eller deltagelse af lønnede fagprofessionelle, kan det sende et signal om, at det de lønnede medarbejdere laver, ikke er rigtigt arbejde, men mere en slags hobby. Så der ligger et element af degradering i det, der er problematisk, siger Kamma Overgaard Hansen. 

- Man har også et set eksempler på kulturinstitutioner, hvor medarbejdere er blevet fyret, og hvor institutionerne så i stedet drives af frivillige. Ligesom der også er eksempler på, at frivillige udfører jobs, der burde være lønnet arbejde. F.eks. har jeg været i kontakt med en studerende, der ​arbejdede ulønnet​ i garderoben på et​ stort​ spillested, og en anden der var fast, men ulønnet ly​s​- og lyd​tekniker​.  

- Det frivillige arbejde kan også hurtigt skride, så man pludselig begynder at kører ærinder i sin egen bil eller løfter noget tungt, som man ikke er blevet instrueret i at løfte. De almindelige arbejdsregler er jo sat ud af kraft, og det kan give nogle grimme situationer. For hvem skal f.eks. betale for den skade, der er kommet på din bil, når du har brugt den i forbindelse med et frivilligt arbejde? Så der skal være ​lige så ​ordnede forhold for de frivillige, som der skal for de lønnede medarbejdere, understreger hun. 

Håbet om arbejde 

Da de ti principper for frivilligt arbejde blev lanceret i efteråret 2024, var det i samarbejde med netværket DM Studerende. Mange studerende arbejder nemlig frivilligt i håbet om senere at få et job, og det kan være problematisk på flere måder. 

- Der er studerende, som ikke har råd til ikke at have et ​fritids​job, og derfor ikke har mulighed for at arbejde frivilligt. Ligesom der også er studerende, der på grund af f.eks. ordblindhed eller funktionsnedsættelser skal bruge mere tid på deres studie, så de ikke har tid ​og kræfter ​til at arbejde frivilligt ved siden af. Og det skaber jo en ulighed​ blandt de studerende​. 

Samtidig kan det også lægge et unødigt pres på de studerende at de skal arbejde frivilligt, hvis målet er at få et job. Som Kamma Overgaard Hansen siger: 

- Det kan også være hårdt, år ud og år ind at skulle gøre sig uundværlig. Så udover at være opmærksom på, at det kan tage arbejdet fra nogen, ​er jeg som fagforeningsrepræsentant ​også bevidst om, at det kan udnytte håbet hos nogle, der drømmer om et job. Der er tale om ”håbsarbejde”, og der ligger et paradoks i det, for samtidig med, at det er personlig udviklende, er det jo også alvor. Og der kan opstå en ubehagelig konkurrencesituation, hvis mange frivillige er samme sted og gerne vil gøre deres hoser grønne i håbet om at få fast arbejde, siger hun. 

Søvnløs over opgaverne 

Konsekvenserne ved et frivilligt arbejde, der ikke fungerer, kan være de samme som på et almindeligt arbejde: Stress. 

- Vi har set eksempler på frivillige, der for eksempel har haft rollen som koordinatorer, som er brændt sammen, fordi opgaven har været så relationelt krævende. Og jeg talte også med en kvinde, der arbejdede frivilligt på e​t stort event​ og som lå søvnløs om natten på grund af det, men alligevel blev ved, indtil eventen var overstået, fortæller Kamma Overgaard Hansen, der mener, at man som frivillig godt må sige fra tidligere, end man måske ville gøre i forbindelse med et lønnet arbejde.  

- Frivilligt arbejde skal mest være givende. Der er selvfølgelig ikke noget, der aldrig er træls – det er f.eks. surt at rydde op udenfor, når det regner. Men det skal hovedsageligt være godt, sjovt og give mening. Det skal ikke være anstrengende, kedeligt eller have en gruppedynamik, der gør, at man ikke har det godt. Det skal være givende for begge partere.