Mennesker har brug for identitet og selvindsigt, hvis de skal trives, og det kan de få gennem kultur. Derfor kan kultur også hjælpe unge i trivselskrise, mener Laurits Borberg, bestyrelsesmedlem i DM, Kultur og Medier.
Museer, biblioteker og kulturhuse kan noget som TikTok og Instagram ikke kan, når det kommer til unge, der skal finde sig selv og deres ståsted i verden, mener bestyrelsesmedlem i DM, Kultur og Medier, Laurits Borberg, der til daglig arbejder som arkæolog på Moesgaard Museum i Aarhus.
- Kunst og kultur kan gøre rigtig meget for de unge, når først man trænger igennem den digitale mur. Kulturen er identitetsskabende, den giver selvindsigt og en følelse af at vide, hvem man selv er i forhold til andre, men også på et højere plan i forhold til verden og naturen omkring en. Jeg har ingen teoretisk baggrund for at sige det, men jeg tror, at alle har behov for at vide, hvem de er. Og den viden får man lidt firkantet sagt ikke, hvis man bruger det meste af sin fritid på at sidde og glo på TikTok. Der er du ren forbruger, hvorimod kulturen hjælper dig med at kigge indad, siger Laurits Borberg, der på Kulturmødet Mors deltog i debatten ”Kulturen som klippe – kulturens rolle i trivselskrisen”, hvor fokus var på de unge. En debat, der var arrangeret af DM i samarbejde med ungdomsorganisationen Ung Kult, der støtter unge kunst- og kulturskabere.
Du lærer at begå dig med andre mennesker, og det er vel at mærke mennesker, der ånder, og som også nogle gange har uren hud, lugter og har dårligt hår, hvor virkeligheden på de sociale medier er mere poleret.
Skaber noget med andre
Laurits Borberg peger særligt på de kulturtilbud, der fremmer aktiv deltagelse.
- Det er min egen personlige erfaring, at det at beskæftige sig aktivt med kunst og kultur er enormt identitetsskabende, fordi du skaber noget sammen med andre mennesker. Man lærer sig selv at kende – hvad enten man spiller i band, laver teater eller spiller rollespil, ligesom man har noget at fortælle om sig selv. Det bliver en del af ens identitet, og det er der en styrke i.
Samtidig påpeger han, at de fysiske fællesskaber kan noget, de digitale slet ikke kan.
- Mennesket er jo et socialt dyr, og jeg tror simpelthen, at vi trives bedre i fysiske fællesskaber. Vores hjerner er stadig fra jægerstenalderen, og vi opfatter ikke kun med syn og hørelse, men også via stemninger, udtryk og toneleje – og det går tabt i det digitale. Og når du får det ægte fysiske samvær, lærer du at begå dig med andre mennesker, og det er vel at mærke mennesker, der ånder, og som også nogle gange har uren hud, lugter og har dårligt hår, hvor virkeligheden på de sociale medier er mere poleret, siger han.
På den måde, mener han, er de kulturelle fællesskaber med til at fremme følelsen af, at ”der ikke er noget galt med mig”, frem for den følelse, man kan få, når man sidder og scroller endeløst på den ofte så filtrerede virkelighed på de sociale medier: ”der er noget galt med mig.”
Noget større
Men også de mere passive kulturtilbud, mener han, kan være identitetsskabende.
- Når du går på museer og f.eks. dykker ned i historien, er det også med til at skabe identitet, fordi du finder ud af, ”at der var nogen før mig, og der kommer nogen efter mig.” Man tænker sig selv ind i et større fællesskab, og det giver et solidt ståsted. Og læser du litteratur, giver det mulighed for at reflektere over dig selv, din psykologi, dit samspil med verden. Det ansporer dig til at tænke over, hvem du er, og hvorfor du er, som du er. Du kan opdage, at der er folk, der har tænkt som dig og har rundet de problemer, du oplever, på en smuk måde, forklarer Laurits Borberg, der ser kulturarbejdere som en slags ”førstehjælpere og åndslæger” for unge mennesker.
- Som kulturarbejdere kan vi gøre en forskel. Alle siger, at kunst og kultur er supervigtigt, men det er tit meget diffust. Men her er et konkret sted man kan starte: At hjælpe unge til at lære sig selv at kende via det at producere eller konsumere kunst og kultur.
Vi sidder på værdier, der skal i spil, og nu er det bare et spørgsmål om, hvordan vi gør.
