Kultur giver bedre økonomi, livskvalitet og integration

Kultur er ikke bare flødeskum – det er efterhånden slået fast i mange undersøgelser.  

Da Aarhus Kommune sidste år offentliggjorde undersøgelsen ”Kultur- og fritidslivets betydning for borgere og samfundet i Aarhus Kommune”, svarede 78 procent af de adspurgte, at kultur- og fritidslivet har stor eller meget stor indflydelse på deres trivsel og livskvalitet, og 52 procent angav kulturlivet som årsag til, at Aarhus er et godt sted at bo. 

En af de kommuner, der bruger flest penge på kultur pr. borger herhjemme, er Holstebro. Med 1.599 kr. i 2025 ligger kommunen i top tre – kun overgået af Læsø og Helsingør. Og i Holstebro er der da også tradition for at prioritere området, fortæller Lene Dybdal, der er socialdemokratisk medlem af byrådet og formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Holstebro Kommune.

- Tilbage i 1960’erne havde vi en fremsynet borgmester, der var med til at grundlægge Holstebros kulturprofil – bl.a. ved at købe skulpturen Maren - og som også medvirkede til, at Odinteatret bosatte sig i byen og stadigvæk er her, siger hun.  

- Senere fik vi musikskolen, der introducerer børn for kunst og kultur i en tidlig alder, og kunstmuseet, der førte flere kunstforeninger med sig. På den måde binder kunsten folk sammen, siger hun og fortæller, at kultur i dag også bruges som led i kommunens sociale arbejde – og kan spare kommunen penge.  

- Vi har f.eks. haft et projekt for folk, der var røget ud af arbejdsmarkedet, og som stod over for en førtidspension. Over nogle uger deltog de bl.a. i aktiviteter på kunstmuseet og var i skoven og være fysisk aktive. Og nogle af dem, der ellers troede, at de var på vej ud af arbejdsmarked, fandt ud af, at de godt kunne magte et fleksjob. Så det kan betale sig. 

Fornuften, der sejrer 

Samlet set bruger landets 98 kommuner 6,5 milliarder på kultur i 2025 – det er en stigning på 2,7 procent i forhold til 2024, hvilket dog ikke svarer til pris- og lønudviklingen. Og for Holstebro Kommune er det også gået lidt tilbage, eftersom kommunen sidste år lå på en andenplads på listen over kommuner med det højeste kulturbudget, men altså i år er rykket ned på en tredjeplads.  

- Der er enighed i kommunen om at prioritere kultur. Men vi kan, ligesom alle andre kommuner, godt mærke, at vi skal bruge mange penge på velfærd på børne- og ældreområdet, siger Lene Dybdal. 

- Men hvis jeg skulle drømme, ville jeg gerne have penge til flere nye ting, så det ikke altid er fornuften, der sejrer i forhold til hvilke former for kultur, vi støtter. For hvis vores daværende borgmester havde ladet fornuften sejre, så havde vi ikke haft Odinteatret i byen. Nogle gange forstår vi ikke altid, hvad vi står overfor. F.eks. har vi givet penge til Resonerende Rum, der arbejder med at bringe folk sammen via musikken. De tager bl.a. ud på sprogskoler og får folk til at skabe musik ud fra det, der er i rummet. Da de først kom, tænkte vi ”er det kejserens nye klæder?” Men det er fantastisk, hvad de har opnået af resultater. De har virkelig sat fokus på, at kultur kan noget særligt i forhold til at få noget frem i den enkelte. De har bl.a. arbejdet med ensomme borgere, der endte med at optræde på scenen med Folkeklubben på Kirkepladsen i Holstebro sidste år, og med Peter Sommer forrige år. Det er stort. 

En anden virkelighed i Faxe 

En af de kommuner, der ligger nederst på listen over kommunernes udgifter til kultur pr. borger, er Faxe Kommune, der med 711 kroner i år befinder sig på plads nummer 91. Og det er ikke med gruppeformand for Lokallisten og formand for Plan- og Kulturudvalget, René Tuekærs, gode vilje.  

- Jeg ved godt, vi ikke ligger i den gode ende. Men vi bruger flere penge på kultur, end vi gjorde sidste år, og for første gang i år har vi også fået godkendt en selvstændig kulturpolitik – tidligere var den skrevet sammen med bl.a. idrætspolitikken. Det er et udtryk for, at der skal ske noget på området, siger han og fortæller, at han ved kommunalvalget i november har tænkt sig at gå til valg på en øget prioritering af kulturområdet. 

- Der er en massiv tilflytning til kommunen, og min oplevelse er, at mange er interesserede i kulturområdet på en anden måde end tidligere, bl.a. fordi der kommer tilflyttere fra steder med bedre kulturtilbud – f.eks. København. Og vi vil gerne bruge kulturen som løftestang til at gøre noget mere for borgerne, siger han og fortæller, at kommunen bl.a. har øget tilskuddet til spillestedet og kulturhuset B&W Live, og at der også er blevet brugt penge på at udvide biografen i Haslev med en ekstra sal. 

- Det sker i erkendelse af, at kultur kan bringe folk og familier sammen. Og at kultur giver liv og livsværdi og vedrører alle aldersgrupper, siger han og lægger ikke skjul på, at kommunen gerne vil væk fra den plads, den har på listen. Men som han siger: 

- Vi er ikke en kommune, hvor det vrimler med penge, så de skal findes et sted. Det kan være svært at tale om penge til kultur, når andre taler om, at der mangler penge til velfærd f.eks. personlig pleje til ældre. 

Mere end luksus 

Malene Plambech Lundsgaard er musikskoleleder i Faxe Kommune og har forståelse for kommunens økonomiske situation. 

- Faxe har været en økonomisk udfordret kommune, og jeg har forståelse for, at kommunen er en samlet enhed, der skal løbe rundt. Men det er også min holdning, at man skal investere, før det bliver godt. Ved at investere i kulturen kan vi løfte f.eks. folkeskolen og fremme trivsel og dannelse, men det er svært, når der er så få økonomiske midler, siger hun og understreger: 

- Men jeg ser det som min vigtigste opgave at lave så meget god kultur for de penge, der er. Som musikskole arbejder vi meget med, hvad kulturen kan byde ind med. I Trivselskommissionens rapport kan man læse om betydningen af fællesskaber samt betydningen af ro og fordybelse for børn og unge – begge dele er en central del af kulturen, siger hun og kommer med et eksempel på, hvordan musikskolen bidrager til øget trivsel: 

- På musikskolen får man et fællesskab, man spiller f.eks. sammen på forskellige niveauer, hvor man arbejder ud fra det, den enkelte kan. Vi har også et bigband, hvor voksne og unge spiller sammen. For nylig sagde en af de ældre borgere, at han ikke kan følge med de unge, når det gælder fodbold – men han kan godt spille musik med dem. Det er et eksempel på, hvordan musikken skaber noget fælles. 

Musikskolen samarbejder også sammen med folkeskolen. 

- I 2. klasse arbejder vi med at løfte musikfaget – bl.a. ved, at en fra musikskolen deltager i undervisningen, så der er dobbelt lærerbesætning. Det giver nogle fede undervisningsforløb, hvor bl.a. de elever, der har svært ved at læse eller skrive, kan finde ud af, at de måske kan spille på trommer eller være med i fællesskabet på en anden måde. 

Fordi pengene er små, har musikskolen også søgt fonde til arbejdet. 

- Vi vil gerne samarbejde med daginstitutioner, men det har der ikke været penge til. Derfor har vi søgt fonde til f.eks. at arbejde med forebyggelse og trivsel via musikalske fællesskaber – det kan bl.a. handle om, at man som barn via musikken lærer at lytte og vente på, at det er ens tur. Sidste år var vi ude i en børnehave for at se, om vi kunne løfte sprogundervisningen. I børnegruppen var der fire forskellige grundsprog, men efter et forløb på otte gange sang de sammen danske folkeviser og begyndte at have et fælles legesprog. Vi kan altså løfte noget, hvis man vil investere i det. 

I det kommende år laver vi et projekt i samarbejde med en skole og børnehave, som handler om at give børnene en tryg og genkendelig overgang fra børnehave til skole. Vi har f.eks. sunget ”start- og slut-sange” med børnene, hvor det handler om at løse en opgave som at rydde op eller sætte stole på plads imens. Når børnene har lært sådan en sang, gør de bare det, der skal gøres, når den bliver sunget. Og vi synger også sange om dansk og matematik – og det er alt sammen med til at gøre overgangen fra børnehave til skole nemmere. Og hvis vi bare kan vende trivslen for ét eller to børn, så de ikke kommer i specialskole, så er udgifterne til sådan et projekt tjent hjem – for et barn i dårlig trivsel er dyrt for kommunen og for samfundet, siger Malene Plambech Lundsgaard.

Kilder: søndagaften.dk og dst.dk