I en tid, hvor kompleksitet og opgavemængde i stigende grad kalder på akademiske kompetencer, sætter DM fokus på den værdiskabelse, som offentligt ansatte akademikere bidrager med. For vi kan slet ikke undvære akademikerne i kommunerne og regionerne, forklarer professor i velfærdsøkonomi.
Placeret bag skriveborde, langt fra virkeligheden, med opgaver, der ikke betragtes som hverken væsentlige eller produktive i forhold til at levere velfærd til borgerne.
Akademikere i det offentlige bliver ofte fremstillet som såkaldte kolde hænder, af både politikere og i medierne.
Men hvad vil der egentlig ske, hvis alle akademikerne i morgen forsvandt fra den offentlige sektor?
Ja, så ville den offentlige organisation falde sammen. Den vil simpelthen ikke fungere, forklarer Kurt Houlberg, professor i velfærdsøkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE.
Akademikerne er en forudsætning for, at velfærdssamfundet hænger sammen. For uden dem, ville der mangle de nøglekompetencer til at sikre, at velfærdsopgaverne løses fagligt forsvarligt, økonomisk ansvarligt og inden for lovens rammer.
Læs om Thomas Jensen, der bygger bro mellem borgere og kulturinstitutioner
Organisationens hjerne
Kurt Houlberg kalder sondringen mellem kolde og varme hænder for både forsimplet og misvisende, for den tager ikke højde for kompetencernes gensidige afhængighed.
I stedet foreslår han at se kompetencerne som en opdeling i organisationens hjerne og hjerte. To livsnødvendige komponenter, der er hinandens forudsætninger, og som understøtter hinanden.
“De såkaldte varme hænder, kan ses som organisationens hjerte, der er ude, hvor blodet pumper, tæt på borgerne. Men for at de kan udføre deres arbejde, kræver det en hjerne, der sender impulserne og sikrer, at velfærden hænger sammen,” siger han.
Men selv den opdeling har sine begrænsninger. For virkeligheden er mere nuanceret, og mange funktioner passer ikke entydigt ind i de kategorier.
Kurt Houlberg peger på sagsbehandlere på jobcentrene som et eksempel på roller, der falder mellem to stole: De har både høj borgerkontakt og arbejder samtidig med myndighedsopgaver og lovgivning.
Billedet overser også en anden helt central og kernedemokratisk rolle, som mange akademikere udfører. For i debatten om akademikere i den offentlige sektor overser man ofte deres vigtige bidrag til det politiske system, påpeger Kurt Houlberg.
"Hvis vi ønsker, at vores beslutningstagere træffer kvalificerede beslutninger, kræver det også væsentlige kompetencer til at levere det nødvendige beslutningsgrundlag - og her er det typisk akademikere, der kvalificerer og understøtter den politiske beslutningstagning.”
I Horsens møder Dennis de unge på deres egen bane
Reformstorm kalder på akademiske kompetencer
Opgavemængden i den offentlige sektor er steget markant over de seneste år. En analyse fra Kommunernes Landsforening viser, at mængden af lovgivning er eksploderet: I 1990 bestod bekendtgørelserne af 2,8 millioner ord – i 2022 var tallet steget til 6,8 millioner. Det svarer til en stigning på 145 procent.
“Der er sket en komplicering af lovgivningen på stort set alle de områder, kommunerne og regionerne beskæftiger sig med,” siger Kurt Houlberg.
Kommunerne selv beskriver det som en reformstorm. Inden for de sidste år er der kommet en ældrereform, en sundhedsreform, en beskæftigelsesreform, en række reformer på det sociale område – og ikke mindst den grønne omstilling, med lokale grønne trepartsaftaler, der skal indgås.
“Den udvikling kalder på flere akademiske og administrative kompetencer, fordi alle reformerne kræver, at der sidder nogen klar til at oversætte, transformere og udmønte de her nye lovgivninger og mange reformer her på lokal plan,” siger han.
Maria Liljeroth Rasmussen er miljøsagsbehandler og håndtere farligt affald
DM vil punktere myterne
Ligesom Kurt Houlberg mener forperson i DM, Janne Gleerup, at opdelingen af kolde og varme hænder i den offentlige sektor er misforstået.
“Der er et stærkt og meget dominerende narrativ i dele af den politiske debat, om at mange offentlig ansatte akademikere ikke gør en positiv forskel for borgerne. Intet kunne være mere forkert,” siger hun og kalder den sondringen for respektløs over for de offentligt ansattes faglighed og opgaveløsning.
“Ingen har lyst til at blive devalueret til et par hænder, uanset hændernes temperatur.”
Hun ser udtrykket som et politisk greb, der kan bruges til at legitimere afskedigelser af især akademikere. Derfor har DM igangsat en langsigtet indsats, der skal punktere myterne og synliggøre medlemmernes bidrag til velfærdssamfundet.
For i takt med, at kompleksiteten i den offentlige sektor vokser, stiger også behovet for medarbejdere med dybe analytiske kompetencer og evnen til at koordinere på tværs, mener Janne Gleerup.
“Hvis alle akademiske kompetencer forsvandt fra den offentlige sektor i morgen, ville det ramme dansk velfærd meget hårdt,” siger hun og retter sit blik mod politikerne.
“Det er vigtigt at holde sig for øje, at de administrative opgaver i den offentlige sektor er udmøntningen af politiske beslutninger. Derfor er det et politisk ansvar at konkretisere hvilke opgaver, der ikke længere skal løses, og hvilke konsekvenser det får for velfærden, når akademikere bliver afskediget.”
Fokus på akademikerens rolle og værdi
Når regeringen truer med nedskæringer i den offentlige sektor, truer det fundamentet under velfærdssamfundet. Uden akademikernes viden og evner står vigtige velfærdsopgaver for fald.
Akademikere sikrer hver dag, at velfærdsopgaverne løses fagligt, økonomisk og inden for lovens rammer. Alligevel er offentligt ansatte akademikere en udskældt medarbejdergruppe, som overses i den politiske debat – og som risikerer at blive ofret i nedskæringsrunder.
Derfor sætter DM nu fokus på akademikernes afgørende betydning for samfundet. Gennem en række portrætter og interviews kommer vi tættere på de mennesker, der – langt fra stereotype forestillinger – sikrer, at velfærden hænger sammen, at lovgivningen implementeres, og at den demokratiske proces får det nødvendige beslutningsgrundlag.
Foto: Unsplash
