Spring menu over

Offentligt ansat? Se hvor meget din løn stiger

Del artikel:

Lønstigninger fra resultatet af OK24 er på vej til dig. Bliv klogere på, hvor meget din løn stiger, og hvornår pengene lander på din konto.

Der er gode lønforbedringer til offentligt ansatte som resultat af den overenskomstaftale, der netop er vedtaget. Og en stor del af lønforbedringer kommer allerede med virkning 1. april i år.

Så meget stiger lønnen i 2024

Kommunalt ansatte stiger med ca. 5,4 pct. i 2024, og heraf 4 pct. allerede fra april.
Regionalt ansatte stiger ca. 5,76 pct. i 2024, og heraf 4 pct. allerede fra april.
Statsansatte stiger ca. 5,9 pct. i 2024, hvor hele stigningen kommer allerede fra april.

For en fuldmægtig, som tjener fx 40.000 kr. månedligt vil det fra 1. april 2024 betyde en månedlig stigning på ca. 2.380 kr. plus pension i staten. I kommunerne og regionerne ca. 1.600 kr. plus pension.
For en specialkonsulent eller lektor, som tjener fx 47.000 kr. månedligt vil det fra 1. april 2024 betyde en månedlig stigning på ca. 2.790 kr. plus pension i staten. I kommunerne og regionerne ca. 1.880 kr. plus pension.

Sådan bliver stigningerne udbetalt

I kommuner og regioner udbetales forbedringerne første gang med majlønnen og reguleres med tilbagevirkende kraft for aprillønnen. I staten forventes det, at lønforbedringerne kan komme ud allerede med aprillønnen for langt hovedparten, men ellers vil de komme med majlønnen og blive reguleret med tilbagevirkende kraft for aprillønnen.

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje