En model for kulturpas til udsatte unge er landet. Der er afsat 140 millioner kroner til og med 2026, og målet er at få de unge ind i fællesskaber og måske tættere på job eller uddannelse.
Målgruppen for en ny model for kulturpas er de 51.000 unge, der ikke er under uddannelse eller i beskæftigelse. Og forsøget med kulturpasset er delt i to.
I den ene får de unge et kulturpas i form af et digitalt betalingskort med 2.000 kr. til rådighed, som kan bruges på fx teater, museumsbesøg eller idræt. Det er et nyt nationalt partnerskab af organisationer inden for dansk kultur- og idrætsliv, der skal tildele de unge kulturpasset og hjælpe dem til at bruge det.
Den anden del af forsøget er for de unge, der har brug for endnu mere håndholdte indsatser. Her er tale om 15 længerevarende forløb for større og mindre grupper unge hos aktører inden for social- eller kultursektoren.
”Kulturpasset vil også bidrage til at modvirke kulturel ulighed og sikre at flere får adgang til kunst, kultur- og idrætsverdenen.”Mogens Jensen (S)
Der er på finansloven afsat 10 mio. kr. i 2024 samt 65 mio. kr. årligt i 2025 og 2026 til forsøget med kulturpas.
Det er regeringen, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet, der er blevet enige om en model for kulturpasset, og kulturminister Jakob Engel-Schmidt siger i en pressemeddelelse:
”Vi har sat os i spidsen for en meget svær mission. Vi vil have unge, der ofte står et svært sted i livet, ud i nye fællesskaber. Jeg tror på, at kulturen, foreningslivet og idrætten kan give uvurderlige oplevelser for den enkelte og skabe vigtige fællesskaber, som kan give de unge mod på livet og selvværd, som i sidste ende ruster dem til at komme i job og uddannelse.”
Han understreger, at for at lykkes med kulturpasset skal de mange dygtige organisationer, der kender de unge og arbejder med dem til dagligt på banen. ”Med deres hjælp er jeg overbevist om, at vi kan få gjort en forskel for mange unge,” siger han.
Vi er begejstrede for, at det er lykkedes at designe en helt særlig dansk model for kulturpasset, der er både mere målrettet og fællesskabsorienteret, end hvad vi har set andre steder.Zenia Stampe (RV)
I regeringsgrundlaget fremgår det, at der skal gennemføres et forsøg med kulturpas for de 43.000 unge, der hverken har en ungdomsuddannelse, ikke har over 18 timers beskæftigelse om ugen eller er i gang med en uddannelse. Dertil omfatter forsøg med kulturpas også de cirka 8.000 unge, der er i gang med en forberedende grunduddannelse (FGU).
Grundlæggende er målet, at kultur-, fritids- eller idrætsliv bliver løftestang til trivsel, uddannelse beskæftigelse.
Om kulturpasset og kulturpas-forløb
Om kulturpasset
Der bliver i 2024 nedsat et nationalt partnerskab af organisationer inden for bl.a. idræt, forenings- og kulturlivet, som via et digitalt betalingskort uddeler 2.000 kr. til unge i målgruppen. Kortene kan bruges på fælleskabsskabende kultur-, forenings- og idrætsaktiviteter, som er godkendt til kulturpasset. Det digitale betalingskort kan de unge bruge fra sommeren 2025 indtil udgangen af 2026. Kulturpasset er klar til sommer, fordi it-løsningen med kulturpas i første omgang skal sendes i udbud.
Om kulturpas-forløb
Der vil blive lavet op til 15 kulturpas-forløb for unge mellem 15 og 24 år, som ikke er i uddannelse eller beskæftigelse. Det kan eksempelvis være forløb på seks måneder med 15 deltagere eller kortevarende gruppeforløb for flere, som fx kan hjælpe 150-200 unge årligt. Forløbene vil drage nytte af eksisterende indsatser rundt omkring i landet, der alle har det tilfælles, at de arbejder med beskæftigelse, trivsel og karakterdannelse gennem kultur-, forenings- og idrætsfællesskaber.
