Kultur kan kunsten at hele

”Slow looking” på kunstmuseer for psykisk sårbare. Guidet fælleslæsning for ensomme eller livemusik til patienter indlagt på intensiv.

- Kultur, der skal fremme mental sundhed, kan tage sig ud på mange måder, og er et område, der er kommet mere og mere fokus på de senere år, siger Cecilie Monrad museumsinspektør for Kultur og Sundhed på Frederiksbergmuseerne, der tæller Cisternerne, Bakkehuset, STORM og Møstings. Hun har arbejdet med det felt siden 2012, hvor hun blev ansat.

Et af de kulturelle (sundheds) tilbud, hun har faciliteret, siden hun startede, er sociale netværksgrupper, hvor ensomme ældre over en periode på 12 uger mødes på Frederiksbergmuseerne.

- Netværksgrupperne fungerer sådan, at jeg dækker kaffebord i et af museerne uden for åbningstid, og medbringer forskellige fortællinger og genstande fra museernes samlinger, der passer til et almenmenneskeligt tema f.eks. familie, ægteskab eller skolegang. Og fordi vi sidder midt i udstillingen, kan vi også bruge den som samtaleinspiration – og ud fra de elementer faciliterer jeg en samtale, siger Cecilie Monrad, der har observeret et vist mønster i forløbene.

- Efter tre-fire gange opstår magien. Så kan jeg trække mig mere og mere fra samtalerne, for så har deltagerne opbygget relationer, siger hun og fortæller, at en evaluering af forløbene også har vist, at mange af deltagerne forsætter med at mødes flere år efter.

- Det kulturen kan i det her tilfælde er at etablere et rum, hvor man kan investere lige så meget i samtalen, som man har lyst til. Det handler ikke kun om f.eks. børn og børnebørn, som mange udtrykker, at dem taler de jo om i alle mulige andre sammenhænge, siger Cecilie Monrad og forklarer, at kunsten netop kan lede samtalerne helt nye steder hen.

- Kunst i bred forstand har en særlig evne til at bringe samtalerne hen på mere eksistentielle emner. Og hvis man ikke vil dele så meget om sig selv, kan man stadig være med, fordi man kan snakke om kunsten eller kulturhistorien, siger hun og fortæller, at samtalerne ofte bliver dybere og mere personlige, som forløbet skrider frem.

Slow looking

Et andet koncept, museet har fokus på lige nu, er slow looking.

- I det ligger, at man ser på kunst langsomt. Undersøgelser har vist, at de fleste museumsgæster i gennemsnit står ved et værk i otte sekunder - halvdelen af den tid bruger de på at læse teksten om værket. Men der er nogle kognitive fordele forbundet ved at kigge i længere tid på værket og tale om det efterfølgende, siger Cecilie Monrad og fortæller, at de netop nu har et slow looking-forløb for unge i psykiatrien, hvor de unge mødes i en gruppe på et af museerne en gang om ugen i 15 uger.

- Så sidder vi f.eks. foran et maleri, og jeg hjælper dem til at kigge på kunstværket på en ikke-analytisk måde. Hvilket er meget svært, for vi er så vant til at analysere, men her skal de bare sidde og være nysgerrige på f.eks. linjer, former og farver. Det fungerer lidt som mindfulness. Og hvis man på den måde træner sig hjerne i at slå den analytiske del fra, så åbner det langsomt op for nogle nye tanker og følelser, som man måske får lyst til at dele med andre, siger hun.

På måde kan deltagerne få blik for, hvad der rør sig inde i andre og drage paralleller til deres eget liv. Ydermere kan oplevelserne med at slå den analytiske del af hjernen fra også hjælpe den enkelte ude i den ”rigtige verden”, ifølge Cecilie Monrad.

- Der var bl.a. en deltager, der fortalte, at vedkommende havde svært ved at køre med offentlig transport i myldretiden, men en dag alligevel havde gjort det, og var begyndt at ”slow look’e” rundt i togkupeen ved at kigge på ingeniørarbejdet, togets bevægelser, linjer osv. og det havde givet ro, så ”støjen” fra de andre passagerer ikke generede så meget, som det plejede, siger Cecilie Monrad.

Hun går aldrig ind i, hvilke diagnoser folk kommer med og al henvisning til de kulturelle sundhedstilbud sker via en sundhedsfaglig partner – f.eks. psykiatrien eller kommunens sundhedscenter.

- Jeg er facilitator og formidler og jeg spørger aldrig til folks diagnoser, siger hun og understreger, at hun heller ikke påtager sig en terapeutisk rolle 

- Nogle gange bliver jeg spurgt, om ”museer nu skal til at udøve terapi?” Og det skal vi ikke. Men det, vi kan tilbyde, kan have en terapeutisk virkning, siger hun og fortæller, at der også altid er sundhedsfagligt personale med, når hun afholder forløb for særligt sårbare.

- Jeg arbejder tæt sammen med de sundhedsfaglige, for det er dem, der har kendskabet til målgruppen, og som kan sige, hvad jeg skal være opmærksom på, og hvad der er do’s og don’ts.

800 konkrete projekter

Region Midtjylland er et af de steder i Danmark, hvor man har stort fokus på sundhedsfremmende kulturtilbud. Her er Mikkel Ottow ansat som specialkonsulent og sidder med overblikket over de sundhedsfremmende kulturtilbud i regionens 19 kommuner. Ligesom han fungerer som bindeled mellem de forskellige kulturinstitutioner.

- Kultur og sundhed fylder rigtig meget lige nu. Mange lider af stress, der er unge, der mistrives og ensomme ældre. I det hele taget har vi som samfund store problemer med den mentale sundhed, siger Mikkel Ottow. Samtidig er forskningen inden for de seneste 20 år begyndt at kigge på, hvad det er kunst, kultur, kreativitet kan gøre for vores mentale sundhed.

Region Midtjylland og dermed også Mikkel Ottow har også været partner i projektet CultureForHealth. Et initiativ, der blev i værksat af Europa-Kommissionen med det formål at samle viden om, hvordan kultur kan bruges til at fremme sundhed. Projektet blev afsluttet sidste år og mundede ud i en rapport, der b.la. fastslår, at kultur bør være en del af sundhedsstrategien i Europa. Og på CultureForHealths hjemmeside ligger der i dag eksempler på 800 konkrete projekter.

- Projektet har virkelig skabt global opmærksomhed omkring feltet. Vi er blevet kontaktet af journalister fra USA og forskere fra Australien, siger han og fortæller, at Region Midtjylland fungerede som den primære videnspartner i projektet.

- Hvis man ser bort fra England, der jo ikke længere er en del af EU, er vi i Danmark blandt dem, der er med i front i udviklingen. Og i Region Midtjylland er vi dem i Europa, der har flest projekter i gang, siger Mikkel Ottow, der kalder kulturen det ”missing link”, når det kommer til mental sundhed.

Kunst låser hjernen op

- Kunst og kultur tilbyder et rum, der er åbent for fortolkning. Hvis man f.eks. tager mennesker, der lider af depression, er afhængige af deres skærme eller andet, så er der brug for noget, der kan ”låse hjernen op”, og det kan kunst, siger han og fortæller, at det kræver, at der er de rigtige kompetencer tilstede. Kunsten gør det ikke alene.

- Hvis man som arbejdsløs sidder alene med tanker om, at ingen kan lide en - og de fylder det hele, så kan du ikke bare sige til personen, at han eller hun skal gå på kunstmuseum eller sætte en plade på for at få det bedre. Man skal have hjælp til det.

- Det kan være en museumsformidler, der spørger, ”hvad siger det her maleri dig?” Og når man så svarer: ”det er røvsygt,” så siger formidleren: ”Men hvad med den blå farve oppe i hjørnet? Hvad minder den dig om”. Og så begynder man måske at tænke på himlen eller ens blå joggingbukser ... og når man laver den slags små tricks med perceptionsevnen, åbner det ens tankegang og udsyn. Og måske får man interesse eller motivation til at gå lidt videre. Måske får man lyst til at ringe til sin mor bagefter og fortælle om oplevelsen? Måske får man lyst til at gå på opdagelse i noget andet? Det er ikke sådan, at man pludselig hopper tilbage på arbejdsmarkedet, men det kan være, at man med tiden får lyst til at stå op om morgenen, og på den måde kan kunsten give nogle byggeklodser, man kan bygge videre på, siger Mikkel Ottow.

I Region Midtjylland har man bl.a.et sangkor for kvinder med fødselsdepression, levende musik til folk, der ligger på intensivafdeling på hospitalet og museer der tager ud til demente på plejehjem.

Ligesom Cecilie Monrad understreger han, at disse kulturtilbud ikke er terapi, og at kultur aldrig kan erstatte en psykolog, men ifølge ham er der mennesker, der ville have mere gavn af et kulturelt forløb.

- Der er mange, som vi sender til psykolog, som vil have mere gavn af at blive en del af et meningsfuldt fællesskab. Hvis du bor i en lille landsby udenfor Viborg, hvor det eneste du kan gå til er spejder eller fodbold, og du faktisk mere er til rollespil og guitar, så kan du måske føle dig alene, men her kan kunsten hjælpe.