Kultur er godt for både livskvalitet og økonomi

Kulturens værdi er svær at sætte kroner og øre på, og så alligevel ikke. I Aarhus har de gjort det, og konklusionen er, at kultur er en overskudsforretning, der samtidig øger livskvaliteten hos borgerne.

78 % af de adspurgte borgere mener, at Aarhus er en god by at bo i. Af dem angiver 52 % kulturlivet som årsag, mens 19 % angiver fritids- og foreningslivet.

Samtidig ses et sammenfald mellem trivsel/livskvalitet hos yngre borgere under 30 år og deres kultur- og fritidsforbrug.

”Analysen viser, at dem med et højt kultur- og fritidsforbrug har en højere grad af livskvalitet og trivsel sammenlignet med yngre borgere med et lavt kultur- og fritidsforbrug”.

Selv om man ikke kan sige, at det med sikkerhed er kulturforbruget, der er årsagen, så er sammenfaldet dog interessant, konkluderes det i undersøgelsen.

Pengene kommer tilbage

Og det kan i den grad svare sig økonomisk at bruge penge på kultur- og fritidslivet. I Aarhus Kommune sikrer området beskæftigelse til 11.677 personer og genererer en årlig bruttoværditilvækst på 7.634 mio. kr.

I undersøgelsen er aarhusianerne blevet spurgt ind til, om de er villige til at øge deres månedlige skattebetaling for at bibeholde kulturlivet. Og det er de.

”7 ud af 10 aarhusianere tilkendegiver i et fiktivt scenarie, at de er villige til at øge deres månedlige skattebetaling for at bevare kultur- og fritidslivet i tilfælde af besparelser.”

I gennemsnit vurderer borgerne nytteværdien svarende til, at de ville betale 163 kr. per måned i skat.

Der er generelt en højere oplevet nytteværdi af kultur- og fritidslivet blandt borgere med højere uddannelser, i aldersgruppen 30-70 år samt borgere med et højt kultur- og fritidsforbrug.

Fællesskaber og inklusion

Borgene i undersøgelsen tillægger også kultur- og fritidslivet stor værdi i forhold til dets evne til at skabe fællesskaber, trivsel, social identitet og mangfoldighed.

Kulturmonitor har spurgt rådmand for Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune Rabih Azad-Ahmad (R) om rapporten om kulturens værdi kan betyde, at man så friholder kultur- og fritidslivet for besparelser i 2025.

»Man kan aldrig garantere noget. Men det vil i mine øjne være en klar fejltolkning af rapporten (hvis man beskar området, red.). Konklusionen er jo netop, at borgerne mener, at det er et område som skal prioriteres og som på alle måder en god investering både i borgernes velfærd og i samfundsøkonomien (...)”, siger Rabih Azad-Ahmad og kalder en “aktiv kultur- og fritidspolitik” for den “bedste social og sundhedspolitik”.