Forsøg med deleordning på biblioteket: hvad har vi lært?

Arkivfoto Jakob Boserup
Del artikel:
Af Adjunkt, Syddansk Universitet, Mia Høj Mathiasson & lektor, Københavns Universitet, Henrik Jochumsen

To forskere deler i denne artikel erfaringer fra forsøg med deleordninger på biblioteket. Eksemplet er fra "Det Bæredygtige Bibliotek” på Odense Centralbibliotek. Udfordringerne spænder fra politisk modstand, anklager om unfair konkurrence og divergerende opfattelser af bæredygtighed.  

Inden for de seneste år har deleordninger eller ”Library of Things” vundet indpas på biblioteker verden over. Karakteristisk for disse tiltag er muligheden for, at brugerne kan låne fra et sortiment af produkter eller ting, der ikke falder ind under bibliotekets traditionelle materialer. Det kan være alt lige fra fiskestænger og hobbyartikler til værktøj og blomsterfrø. I kraft af sin deleøkonomiske natur og eksisterende digitale, fysiske og sociale infrastruktur synes det moderne folkebibliotek som det oplagte sted for udlån af alternative samlinger i deleøkonomiens navn. Det viser sig dog ofte at være udfordrende og ressourcekrævende at opretholde deleordninger som en levedygtig del af biblioteket. Forsøget med ”Det Bæredygtige Bibliotek” på Odense Centralbibliotek er et eksempel på det. Og i denne artikel deler vi erfaringer fra det forsøg.  

Deleordningen blev til ud fra idéen om, at ikke alle bør investere i ting, der måske kun bliver brugt en enkelt gang, som for eksempel udklædningsudstyr til fastelavn eller en boremaskine til et projekt i hjemmet. Med disse kits fik borgerne mulighed for at afprøve en ny fritidsaktivitet ganske gratis og ofte med en tydelig social komponent. 

 

Folkebiblioteket synes som det oplagte sted for udlån af alternative samlinger i deleøkonomiens navn.

”Det Bæredygtige Bibliotek” fra Odense er en unik case, både på grund af dets eksplicitte fokus på bæredygtighed og deleøkonomi og som et tidligt eksempel på en såkaldt ”ubegrænset tingsamling”, med fokus på samlinger af genstande – kits – og ikke som ellers, udlån af enkelte ting. Ved lanceringen var denne type deleordninger usete i en dansk bibliotekssammenhæng og er stadig relativt nye internationalt. Derudover er initiativet, med dets eksplicitte fokus på bæredygtighed og deleøkonomi, et tidligt eksempel på, hvad vi kalder ”bæredygtig biblioteksvirksomhed”. Det er derfor centralt at reflektere over, hvad vi kan lære af dette eksperiment, og hvordan vi kan forstå deleordninger som en varig del af bibliotekets tilbud.  

Foto af et af bibliotekets ”Bæredygtigheds KITs” i dets originale emballage. Kufferten er placeret på en trolley, som man kunne låne til hjemtransporten.

Forudsætninger, drivere og barrierer 

Vores retrospektive casestudie giver refleksioner og empirisk indsigt i livscyklussen for delingsinitiativet og dets forskellige faser: Fra dets oprindelige idé, over udvikling og implementering, indtil det blev udfaset og endeligt afsluttet. Undersøgelsen tager udgangspunkt i den organisatoriske kontekst for deleordningen og spørger, hvordan og hvorfor det blev udviklet, hvad dets forudsætninger og drivere var og hvilke barrierer, der blev oplevet undervejs. Endelig giver undersøgelsen plads til refleksioner i bagklogskabens lys over bibliotekernes rolle og ansvar i bæredygtighedsdagsordenen dengang og i dag.  

Blandt de væsentligste forudsætninger kan nævnes, biblioteket som infrastruktur for deling, den økonomiske støtte i form af en bevilling på 500.000 kr. fra Puljen for Grønne Ildsjæle under det daværende Miljø- og Fødevareministeriet og deleordningens tidligere implementering, der bevirkede, at den fortsatte med at være en del af bibliotekets tilbud efter, projektmidlerne var brugt op. Deleinitiativet var fra begyndelsen drevet af et ønske om at prøve nye ting – noget man så som en opgave for et Centralbibliotek. Desuden var det en driver, at man kunne være med til at fremme bæredygtig udvikling gennem deling ved at udnytte folkebibliotekets sociale, digitale og fysiske infrastruktur. 

Forskellige opfattelser af bæredygtighed er en af de største udfordringer for deleordningen

Vores undersøgelse af projektet viser, at det i løbet af sin relativt korte levetid stødte på flere barrierer. Det drejede sig blandt andet om politisk modstand og anklager om konkurrenceforvridning. Det sidste medvirkede til at sætte deleordningen på Danmarkskortet. En anden udfordring for deleordningen var den relativt begrænsede udlånsaktivitet. Interessant er det dog, at selvom projektet mødte mange udfordringer, såsom politisk modstand, anklager om unfair konkurrence og begrænset låneaktivitet, blev forskellige opfattelser af bæredygtighed en af de største udfordringer for deleordningen. Erfaringerne fra Odense viser altså, at det er vigtigt med en fælles forståelse af bæredygtighed og viden om, hvordan biblioteket kan spille en aktiv rolle i den bæredygtige omstilling.  

Foto af de nedskalerede ”Bæredygtigheds KITs”.

Erfaringer til fremtidige deleeksperimenter  

Skal bibliotekerne bidrage til at opskalere deleøkonomien, og samtidig gøre deling mere attraktivt, peger vores undersøgelse på flere hensyn, der bør tages i betragtning.  

Her vil vi fremhæve tre: For det første, at konkret viden om hvad borgerne ønsker at dele, bør være et væsentligt fokuspunkt for udviklingen af enhver deleordning.  

For det andet, at det kræver en stor indsats at gøre deleordninger synlige som en del af bibliotekets udlånstilbud. Dette handler både helt konkret om ordningens fysiske og online synlighed, men også om at rykke ved borgernes idéer om, hvad man kan låne på et bibliotek.  

For det tredje, at deleordninger – og andre eksperimenter i bæredygtighedens navn – bør integreres i organisationen og blandt medarbejdere på alle niveauer. Det kræver en fælles indsats for, at sådanne tiltag kan blive en levedygtig del af biblioteket.    

Deleordningen ”Det Bæredygtige Bibliotek”

blev lanceret den 15. juni 2016 af Odense Bibliotekerne. Med hjemsted på Odense Hovedbibliotek gav dette initiativ borgerne mulighed for at låne såkaldte ”Bæredygtighedskits”, bestående af kufferter med udstyr til en lang række forskellige inden- og udendørsaktiviteter såsom fiskeri- og outdoor-kits, til krea-kits og udstyr til hjemmetræning og madlavning. Grundet blandt andet lav udlånsaktivitet blev deleordningen afviklet i december 2022.  

Kilde: Mathiasson, M. & Jochumsen, H. (2023). The Sustainable Library: A retrospective case study of a public library sharing initiative. Journal of Librarianship and Information Science, 1–14. 

”Libraries of Things”

Et af de tidligste eksempler på deling af utraditionelle materialer på biblioteker er samlinger af læseplaner og undervisningsmaterialer, som opstod i 1920'ernes USA, for at hjælpe med uddannelsen af førskolelærere. I løbet af 1960'erne og 1970'erne kom samlinger af legetøj, kunstværker og musikinstrumenter. En af de mest radikale eksempler er værktøjsbibliotekerne, som opstod i slutningen af 1970'ernes USA med ”The Tool Lending Library” på Berkeley Public Libraries fra 1979 som et af de tidligste eksempler. 

 

UPSCALE

Dette casestudie blev til som del af forskningsprojektet ”UPSCALE: Oppskalering av bærekraftig deling ved hjelp av offentlige biblioteker” (2020-2024), der undersøger, hvordan folkebiblioteker kan bidrage til bæredygtig udvikling gennem blandt andet deleordninger. Projektet finansieres af Norges Forskningsråd og ledes af CICERO – Senter for klimaforskning ved Oslo Universitet.

 

Læs mere

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje

}