DM’s forperson Camilla Gregersen går på orlov 

© Rasmus Kongsgaard

Del artikel:

På baggrund af en arbejdspladsvurdering (APV) i DM, der viser udfordringer i samarbejdet mellem det politiske niveau og sekretariatet, har forperson Camilla Gregersen valgt at gå på orlov.

På baggrund af en arbejdspladsvurdering (APV) i DM, der viser udfordringer i samarbejdet mellem det politiske niveau og sekretariatet, har forperson Camilla Gregersen valgt at gå på orlov.

”Jeg har i går orienteret vores hovedbestyrelse om, at jeg går på orlov. Baggrunden er, at vores seneste APV i DM viser udfordringer i samarbejdet mellem medarbejderne og den politiske ledelse. Det har jeg som forperson en central rolle i, og det tager jeg meget alvorligt. Intet ligger mig mere på sinde, end at DM’s medarbejdere har et godt og trygt arbejdsmiljø,” siger Camilla Gregersen.

DM har nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med tiltag og initiativer til konkrete handlinger, der skal forbedre arbejdsmiljøet. I arbejdet er både repræsentanter fra DM’s forretningsudvalg, ledelse og tillidsvalgte involveret. 

”Denne situation er ikke særlig sjov at stå i, men det er meget værre ikke at tale om problemerne og handle på dem. Vi skal i fagbevægelsen gøre det, som vi beder andre arbejdspladser om. Jeg tager orlov for at sikre de bedst mulige vilkår for, at arbejdsgruppen kan finde gode løsninger. Jeg vil i min orlovsperiode opsøge rådgivning for at blive klogere på, hvordan jeg kan forbedre mit lederskab, ligesom vi vil se på andre arbejdsmiljøfremmende tiltag,” siger Camilla Gregersen. 

Orloven løber indtil videre til efter sommerferien, er efter eget ønske selvbetalt og starter nu.

Mens Camilla Gregersen holder orlov, vil næstforperson Sune Bach indtræde som fungerende forperson. 

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje