Alle der kan, skal møde ind. Det var meldingen fra Nationalmuseet, da Børsen brændte. Tre DM-medlemmer fortæller her, hvordan de deltog i arbejdet med at redde kulturarven.
Øjnene svider, og kroppen lugter stadig af røg, da Camilla Bastholm, chef for Nationalmuseets magasineringsenhed, kl. 5.15 står op, dagen efter branden i Børsen, og begiver sig ind til Tivoli for at være med i Go’ Morgen Danmark kl. 6.30.
Adrenalinen efter gårsdagens brand og den efterfølgende evakuering af flytbar kulturarv har holdt hende vågen hele natten. En makeup-artist tager sig kærligt af hendes lidt hævede ansigt og drypper væske i hendes ildrøde øjne, som fjerner rødmen og standser tåreflowet, mens hun går på morgen tv for at fortælle om Nationalmuseets redningsindsats i forbindelse med branden i Børsen.
Interviewet til Go’ Morgen Danmark er et ud af utallige interviews Camilla Bastholm, i løbet af de sidste 24 timer, har givet til danske og udenlandske medier. Flere journalister vil vide, hvad hun føler undervejs, men hun føler faktisk ingenting. Kroppen er på autopilot, og hun er 100 procent koncentreret om opgaven.
- Det var først fredag aften (tre dage efter branden, red.), at jeg blev træt. Der faldt jeg nærmest i søvn siddende i sofaen, fortæller Camilla Bastholm, chef for Nationalmuseets magasineringsenhed, til DM.
Vi kan gøre en forskel
Hun hørte første gang om branden, da nyheden gik i breaking på hendes telefon. Selvom der ikke var tale om en af Nationalmuseets bygninger, men Dansk Erhvervs bygning, blev hun hurtig enig med direktionen om, at museet skulle stille op.
- Vi kan gøre en forskel i sådan en situation, fordi vi har hele fagområdet med konservatorer indenfor alle mulige specialer, og fordi vi ved, hvordan man skal håndtere kulturarv og museumsgenstande. Vi ville kunne støtte op om beredskabet med fokus på at redde den flytbare kulturarv, siger Camilla Bastholm, chef for Nationalmuseets magasineringsenhed.
Magasineringsenheden er en blandet enhed, som er specialiseret i at håndtere og magasinere museumsgenstande, nedtage udstillinger og transportere store, vanskelige ting som f.eks. et vikingeskib.
I en fællesmail blev alle medarbejdere i form af konservatorer, museumshåndværkere og logistikfolk opfordret til at komme ind til Børsen for at hjælpe til. Nationalmuseets bevaringsenheder holder normalt til huse i Brede godt 20 minutters kørsel fra København, så det var en omvej for flere af medarbejderne.
Det var ret kaotisk
En af Nationalmuseets første konservatorer på stedet var Johanne Bornemann Mogensen. Hun var tilfældigvis i København, fordi hun sammen med Nationalmuseets arkitekturfotograf skulle fotografere lofts- og vægudsmykninger i en historisk lejlighed, hun sammen med kollegaer skal i gang med at konservere.
Klokken var lidt over 9.00, da hun nåede ind til Børsen og sammen med Folketingets konservator tilså de værker, som var blevet reddet ind på Christiansborg.
- Et af værkerne var ret skadet, fordi det var gået så hurtigt med at fjerne det. Men skader opstået i forbindelse med nedtagning, kan man trods alt konservere bagefter. Det er værre, hvis først ilden tager fat, eller der kommer vandskader pga. brandslukning,” forklarer Johanne Bornemann Mogensen, som er malerikonservator og farvearkæolog med speciale i udsmykning og bemaling af historisk fredede og bevaringsværdige bygninger.
Hun gik sammen med sine kolleger, der løbende ankom, i gang med at pakke malerierne ned, så de kunne blive kørt væk fra stedet.
- Det var ret kaotisk. Der var jo ikke noget, vi var forberedt på. Så der var en masse koordinering og logistik med at transportere alle kunstværkerne væk og vente på at få vores egne biler og kunsttransportfirmaernes vogne ind. Det var lidt svært at komme til i starten og få lov at komme igennem afspærringer, siger Johanne Bornemann Mogensen.
Spontane klapsalver
Seniorforsker og museumsinspektør ved Nationalmuseet Ulla Kjær deltog ikke i redningen af kulturarven på Børsen på samme måde som hendes konservatoruddannede kolleger.
Hun fik alligevel oplevelsen helt ind under huden, først da hun fortalte om bygningens betydning i et interview med DR, stående med udsigt til flammerne, og siden da hun stod i Rigsdagsgården til et andet interview, mens nogle betjente og konservatorkolleger kom forbi bærende det store Krøyer maleri.
- Der var en masse tilskuere, som så på, og da maleriet var på plads i vognen, brød folk spontant ud i klapsalver fordi, at det var lykkes at redde det. Det er et fantastisk bevis på, hvor meget kulturarven betyder. Det får man bekræftet, når man står i sådan en situation, siger Ulla Kjær.
At Krøyermaleriet blev reddet ud, glæder også Johanne Bornemann Mogensen og særligt to af hendes kolleger, som for to år siden havde maleriet inde til konservering.
- Mine kolleger var virkelige glade og berørte, da de så det blev reddet. De kender næsten hver eneste detalje på maleriet. Du får et nært forhold til fysiske historiske genstande og bygninger, når du har arbejdet tæt på dem i adskillige dage, uger, måneder og nogle gange år ad gangen, fortæller Johanne Bornemann Mogensen.
Historien gentager sig
Seniorforsker Ulla Kjærs arbejde blev også aktualiseret af branden. Hun forsker i byggelovgivningens historie og havde blot et par dage før branden læst i gamle arkivalier, om hvordan Børsens dragespir i 1770’erne blev fuldstændigt fornyet, da det daværende spir var forfaldent.
- Når du sidder som fredsommelig historiker, der forsker i emner, der er mange, mange 100 år gamle, er det virkelig mærkeligt pludselig at blive så fuldstændig aktuel med din viden, at du bliver ringet op hvert femte minut af en journalist fra et nyt dagblad, tv-station eller podcast, siger Ulla Kjær.
Ifølge de gamle arkivalier var det i forbindelse med restaureringen dengang blevet foreslået, men pure afvist, at man skulle opføre en kuppel i stedet for det ikoniske dragespir, som nu er gået tabt med branden.
Arkivalierne beretter også, at man i forbindelse med restaureringen af Børsbygningen i 1700-tallet fik sat en brandmur op. Selvsamme brandmur som Hovedstadens Beredskab forstærkede og brugte under branden, og som i dag adskiller den bevarede og nedbrændte del af Børsbygningen.
En gestus fra Nationalmuseet
Camilla Bastholm var med til at koordinere Nationalmuseets indsats i tæt samarbejde med Dansk Erhverv, som ejer Børsen, og Hovedstadens Beredskab. Ifølge hende var der godt 35 medarbejdere fra Nationalmuseet til stedet ved redningsarbejdet ved Børsen.
Medarbejderne kom fra fire forskellige enheder. Udover magasineringsenheden deltog museets serviceenhed (museumshåndværkerne), enheden for materialeforskning og miljøarkæologi (MMA) og konservering og restaurering (K&R). Det er magasineringsenheden, som i dag opbevarer den flytbare kulturarv, indtil Dansk Erhverv beslutter, hvad der skal ske med den.
- Mange tror, at det er Nationalmuseet, som skal udbedre skaderne efter branden, men det er det ikke. Det er Dansk Erhvervs ejendom og genstande. Så det er frivilligt og en gestus fra Nationalmuseets side. Vi har lagt hus til en evakuering af genstandene, fordi det er dansk kultarv, og fordi vi havde plads, siger Camilla Bastholm.
En ekstrem dag
Tre dage efter branden, er det blevet business as usual for Johanne Bornemann Mogensen, som er vendt tilbage til udsmykningen af den historiske lejlighed i København. Oplevelsen ved Børsbranden sidder dog stadig i kroppen.
- Jeg var ret rystet og meget træt bagefter. Det var en udfordrende dag, og vi var triste, men vi er samtidig også glade for, at det lykkedes os at få alt den ophængte kunst ud. Det ser ud til, at det meste er kommet ret sikkert ud, og at der ikke er sket alt for store skader på det, siger Johanne Bornemann Mogensen og fortsætter:
- Det er ikke ofte, at vi kommer ud til en accelereret nedbrydning som den på Børsen. Normalt kommer vi ud til ting/skader, som er opstået over længere tid, hvor klimaet har været med til at nedbryde både interiør og eksteriør i en langsommere proces. På Børsen var det virkelig en akut katastrofe, vi skulle håndtere, siger hun.
Vi kan lære af branden
Hos Camilla Bastholm er hverdagen en uge efter branden ikke vendt helt tilbage endnu. Hun er stadig optaget af koordinering og opmagasinering af den flytbare kulturarv fra Børsen, og hvad der skal ske med den fremadrettet. Hun planlægger også en debriefing af medarbejderne, som deltog i aktionen, så de kan dele deres erfaringer.
- Jeg har skrevet mig bag øret, at man i sådan en situation ikke kan gøre noget forkert. Det drejer sig om at handle og handle hurtigt, og så må man gå på kompromis med ens faglighed og f.eks. pakke ting anderledes end man plejer. Det er jo det muliges kunst, siger Camilla Bastholm.
Hun har mere end 20 års erfaring fra museumsverdenen, men har kun arbejdet i 8 måneder hos Nationalmuseet. Mange af hendes kolleger har også i spøg kaldt brandindsatsen for hendes ilddåb.
En anden læring, hun tager med sig, er, at almindelige mobiltelefoner ikke fungerer optimalt til at kommunikere med. Det er umuligt at høre telefonen ringe under et brandslukningsarbejde, hvor store generatorer er i gang og maskiner suger vand op af kanalen. Så det skal de have undersøgt. Og så har hun fået træning i at tale med medier.
Hvordan har du det nu en uge efter branden?
- Jeg vågner stadigvæk mange gange om natten. Det tager lang tid at få sådan en oplevelse ud af kroppen, siger Camilla Bastholm.
